IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

— 116 —

ledning nedsat, men det troede ikke at kunne opnaa noget væsentligt, og Industriforeningen indskrænkede sig da til i September 1857 at indgaa med en Skrivelse til Kultus­ ministeriet, hvori den anbefalede en hurtig Gjennemførelse af den ovenfor nævnte Forening af det tekniske Institut og Institutet for Metalarbejdere samt udtalte sig for, at A l­ mueskolerne udvidedes med hojere Afdelinger, der væsentlig skulde gjore Modersmaalet, Matematik, Fysik og Tegning til Gjenstand for deres Undervisning, og til hvilke Adgangen eventuelt skulde være gratis. I Forbigaaende undlod man ikke at minde om, at Foreningen under 26. April 1849 havde indsendt et ærbødigst Andragende, »hvis praktiske Følger ere os ubekjendte og under ingen Omstændigheder have afhjulpet den tilstedeværende Trang.« Det var nærmest et Knips i Lommen, men i Sagen om Næringslovgivningens Reform talte Foreningen tydeligere. Hellmanns og J. A . Schwartz' ovenfor nævnte Forslag gik ogsaa ud paa, at Foreningen burde gjore Noget i A n ­ ledning af Overretsassessor O. Mallers paa Indenrigsministeriets Foranstaltning udarbejdede »Udkast til Lov om borgerlig Næring i Kjøbenhavn og Kjøbstæderné«. Ved en den 13 December 1855 i Folketinget af C. V Rimesiad stillet Inter­ pellation havde Indenrigsministeren bestemt lovet at ville lade et Udkast til en Næringslov udarbejde, og han over­ drog dette Hverv til Overretsassessor O. Muller, der løste det i Næringsfrihedens Aand. »Det er i Friheden og ikke i Indskrænkningen, at man i vore Dage maa søge Ud­ viklingens Princip«. Hans Udkast udkom i Foraaret i'8$7, og det traf Haandværkerforeningen i ivrig Virksomhed for at samle Haandværkerne hele Landet over til Kamp for