IndustriforeningenIKjøbenhavn_1838-1888

- 89 - ledes: »Vi ville derfor anmode den ærede Kom ite om for Fremtiden ikke at blande sig i Blikkenslagerlavets Affærer, da derved letteligen kunde opstaa Disputat, som fra begge Sider kunde have Ubehageligheder til Følge.« Oplysende er det ogsaa. at da H. P. Frederiksen , der var en virksom Repræsentant i Industriforeningen, i 1846 foresloges som Medlem af Haandværkerforeningen, blev han forkastet, Fo r­ eningen maatte kun bestaa af Haandværkere, »som efter aflagt Prøve havde vundet Mesterret.« Frederiksen, der i 1827 var bleven Snedkersvend, havde i 1842 faaet Bo rger­ skab som Finerskærer. men havde ikke aflagt Mesterprøve. A lt dette angik imidlertid endnu ikke det direkte Fo r­ hold mellem Haandværkerforeningen og Industriforeningen, det antydede kun de forskjellige Retninger. Men selvfølge­ lig kom det til et Sammenstød. I November 1841 indgav Haandværkerforeningen et i stærke U d tryk affattet A n ­ dragende til Kongen om de forfærdelige Følger, som det Basar-Privilegium, Industriforeningen havde arvet efter den merkantile Forening, maatte medføre, hvis det ikke b e­ grænsedes. Naar »Haandværksarbejder af alle Slags fra hele R iget kunne indsendes til Forhandling i et offentlig U d salg s­ sted her i Staden, da, allernaadigste Konge! da ser K jøb en ­ havns Haandværkerstand sin fuldkomne Ruin imøde, da ere ikke blot vore [Lavs] Rettigheder, men endogsaa vore i Deres Majestæts Hovedstad K jøbenhavn hjemlede Borger­ rettigheder aldeles fratagne os, da er A lt, hvad vi mojsomme- ligen have arbejdet for, da er hele vor Velfæ rd tabt; ti det vil være umuligt for os at udholde Konkurrencen med Kjøbstædernes og Landsbyernes Haandværkere, da baade Levnedsmidler, Huslejlighed, Folkelon og alle Fornødenheder