HygieiniskeUndersøgelser

19

Vand, og Nytaar 1513, da Kong Hans holdtes indesluttet i Byen liere Døgn under en Stormflod. I det 17de og 18de A arhundrede vides Byen at have været ud sat for Oversvømmelser 14 Gange. 1634 stod Vandet endog i Domkirken en Alen højt over Kirkegulvet. Mindre betydelige Høivande i Havet ere naturligvis langt hyppigere. Hvert A ar stiger det flere Gange over sine Grænser, sæ tter Engene om Byen under Vand og træ nger gjennem Grunden under Byen ind og fylder Kjældere og Brønde. S jcldent vedvarer saadan Oversvømmelse mere end 2 å 3 Dage, men den Fugtighed, der efterlades, svinder ikke i lange Tider, om den overhovedet svinder, før en ny Vandflod begynder. I Forbindelse hermed skal jeg gjøre opmærksom paa, at man af Hensyn til Mølledriften i Byen til Stadighed holder Vandet i Aaen øst for denne og m idt ind i den opstemmede om Sommeren indtil 3 Fod og om Vinteren, n aa r man kan lade Engene øst paa oversvømme, indtil 5 Fod. DetailleredeUndersøgelser angaaende G r u n d v a n d e t s B e v æ g e l s e r foreligge ikke. Dog vides det, at V andstanden i de offentlige B rønde — hvis Beliggenhed, Dybde og almindelige Vandstand De vil finde angivet paa Kortet og den vedføjede Forklaring — viser en Forskjel af flere Fod, navnlig n a a r Vandet stiger i Aaløbene og de Byen omgivende Enge staa under 6—8 Fods Vand. Under saadanne Forhold kan Vandet i de to nordvestlige Brønde (Nr. 5 og 8) blive B rakvand med betydelig Afsmag, ligesom Vandet ogsaa stiger stæ rkt i Gravene i en Del af Byens Kirkegaard i den lave østlige Del af Øen. Hvad ¡øvrigt angaar Vandets B e s k a f f e n h e d i disse offentlig Brønde, kan jeg henvise til vedføiede Analyser, som P rofessor Stein efter Fysikatets F o ran stalt­ ning h ar udført for et P a r A ar siden. Den allerstørste Del af Byen er b y g g e t p a a O p f y l d n i n g . Kun lige paa dét m idterste P arti af den sydligste større 0 , hvor T errainet hæver sig op omkring Domkirken, og paa en lignende lille P let lidt mere sydost p aa Øen synes der ikke at være nogen kjendelig Opfylding. De nævnte P a rtie r ere paa Kortet betegnede med gul Farve. I Brøndenes Dybde (18—22 Fod) er her kun fundet' Sand. Overalt, hvor De p aa Kortet finder b run Farve, er der 2—6 Fods Opfyldning med r e n u b l a n d e t K o g j ø d n i n g u n d e r 2 å 3 F o d a n d e n O p f y l d n i n g , og hvor der ikke er m arkeret med nogen Farve er der 4—8 Fods Opfyldning med en B l a n d i n g a f A f f a l d , G r u s og G j ø d n i n g . — Til Oplysning om de d y b e r e L a g meddeler Fysikus, at en Dybdeboring paa den østlige Del af Øen, p aa Kortet angivet ved Tallet 1, gav 8 Fod Opfyldning, derefter 11 Fod af en sort eiendommelig Masse, som jeg strax næ rmere skal omtale, dernæ st 31 Fod Havsand, 20 Fod blaa Klægsand, 155 Fod B laaler og endeligt et 39 Fod vandførende Sandlag. Det nævnte s o r t e L a g , der benævnes „ M u l d j o r d “ e l l e r „Mo s ej o r d “, b estaar af en kompakt Masse af vegetabilske Stoffer, samm entrykte Blade i betydelig Tykkelse, Rødder og h a ard t Træ . Laget danner en blød svampet fugtig Masse. Af hver Haandfuld kan udpresses smudsigt Vand og paa en større lodret Gjennemskjæring af . det ser man Vandet rask sive ud. I dette 11— 16 Fod tykke Lag træffes jevnlig svære Egebjælker sammenføjede i Firkant, der aabenbart i sin Tid h ar tjent til Fundam ent for Bygninger; undertiden h a r m an fundet flere Lag Fundam enter over hinanden. LTele dette sorte Lag „Mosejord“ strækker sig øst fra — hvor man har 3*