HygieiniskeUndersøgelser

18

syntes Æ ndringen i Væxtformen ikke i dette Tilfælde at. være knyttet til cn f'orud- gaaende Sporedannelse.

Saaledes som Sagen nu forelaa, var der i k k e længer n o g e n U o v e r e n s ­ s t e m m e l s e m e l l e m R e s u l t a t e t a f d e n b a k t e r i o l o g i s k e og k e m i s k e U n d e r s ø g e l s e , og det kunde ikke være tvivlsom t i hvad Retning den h y g i e j n i s k e D o m o m V a n d e t m aatte gaa. Det i kemisk Henseende stæ rk t forurensede Vand husede en rig Vegetation. Som Følge af dets forandrede Sammensæ tning var Vegetationen vel efter Rensningen af Brønden bleven væsentligt modificeret, dog ikke anderledes, end a t visse seiglivede Form er kunde give en rig Udvikling, n a a r de i og med Vandet bragtes under Forhold, der næ rmede sig dem, de m aatte finde, n a a r Vandet benyttedes som Drikkevand. Rensningen havde saaledes ganske forfeilet sit Maal, og der var fremdeles Opfordring til a t forbyde Anvendelsen i Husholdningen være sig til Nydelse eller til Rensning af Kar, hvori Fødem idler skulde opbevares eller tilberedes. E t saad an t Forbud kunde im idlertid kun betragtes som Indledning til de Foranstaltninger, der m aatte være at iværksætte. Aarsagen til B røndvandets Forurensning var jo kun delvis funden, og Kilden til den tyfoide Infektion var endnu ubekjendt. I begge Henseender krævedes fortsatte Undersøgelser, der im idlertid for en stor Del kun lode.sig anstille p aa selve Stedet og fordrede betydelig teknisk Assistance. Den Retning, disse Undersøgelser m aatte tage, og de Forhold, der vilde være at udrede, ligger klart nok for. En blot nogenlunde udførlig Fremstilling vilde føre langt udenfor dette Foredrags Ramme. Hvad jeg i saa Henseende skal fremdrage, vedrører da ogsaa kun enkelte Forhold, som min Opmærksomhed sæ rligt er bleven henvendt paa navnlig ved de Oplysninger, vor æ rede Kollega, Fysikus Kjær i. Ribe stillede til min Rumlighed. R i b e By l i gge r , som De ved, om trent en Mil syd for Kongeaaen og :5 4 Mil i lige Linie fra Vesterhavet. Mellem dette og Byen findes ud strakte Marskenge, hvorigjennem Ribe Aa stæ rkt bugtet søger ud til Havet. Engene fortsæ tte sig paa den nordlige og sydlige Side af Byen og forenes igjen p aa den østlige Side langs Aaen, der her kaldes Nibs Aa. Tæ t øst for Byen h ar Aaen en Bredde af indtil 700 Alen og danner mange Smaaøer, ved Byen indsnevres den til 40 Alen, deler sig saa i 4 Arme, der dels omslutte, deels gjennemstrømme Byen. Denne ligger altsaa lige i Aaløbet paa fire Smaaøer, idet Aaen tillige Nord fra m odtager et Tilløb*). D e n n e B e l i g g e n h e d paa en Banke i en seilbar Aa h a r i sin T id betinget Byens frem­ ragende Betydning og Udvikling; den har im idlertid ogsaa m e d f ø r t e i e n d o m m e 1i g e h y g i e j n i s k e F a r e r for den. Dens Grund hæver sig saa lidt over det omgivende Terrain, at Byen, som bekjendt, ret jevnlig h a r m aattet lide af O v e r s v ø m m e l s e r ved Højvande i Havet og Stormflod. F ra Middelalderen er der bevaret Mindet 0111 to vældige Oversvømmelser: „de grote M andranck“ i 1362, da liele Byen stod under

*) Se iøvrigt de medfølgende Kort over Aaen og Byen.