Hustømrerforeningen300År_1691-1991

T *

hædre håndværkerne ville have indført, at halvdelen af Københavns magistrat fremtidig skulle bestå af „kunstnere, fabrikører eller håndværkere“ . Kongen gav iøvrigt tilkende, at man ikke under nogen omstændighed ville tillade, at laugene befandt sig under tvang af „udenlæn­ diske fordomme, laugsartikler eller skikke“ , ligesom det udtrykkeligt blev fastslået at tid­ ligere tiders „rå og vilde skikke“ skulle ophø­ re. Det var helt tydeligt et fingerpeg med en bådshage til de tyske svende, som hidtil havde været førende med hensyn til nyordninger indenfor faget. Det er karakteristisk for tiden, at lærebreve affattes både på dansk og tysk eller eventuelt på et enkelt a f de to sprog. Den tyske tekst er en ordret oversættelse af den danske. 1 1810 afskaffedes de særlige ceremonier, der fandt sted, når en ungersvend blev optaget i svende-broderskabet, og det gjaldt ikke blot tømrerne men også andre håndværkslaug. Her omkring århundredskiftet var der gode udsigter for bygningsarbejdet dels på grund af Københavns Brand, dels på grund a f Chri­ stiansborg slots brand. Der var meget arbejde, som skulle gøres. I 1795 var der 160 a f de brændte bygninger, som blev genrejst, året efter 172 , i 1797 130 huse og i 1798 74 bygninger. Det var ialt genrejsning af 539 huse i løbet af en fireårs periode - ikke mær­ keligt at det var gode tider for tømrerhåndvær­ ket. Danmark var økonomisk godt stillet i begyn­ delsen af århundredet, dels havde man gode fortjenester under religionskrigene, dels satte den store ildebrand byen i stand til at forny en stor del af beboelsesejendommene. Arbejdet syntes at være rigeligt, og der var i disse år tilsyneladende ingen større uoverensstem­ melser mellem mestre og svende. Men kort efter århundredskiftet viste de første

give afkald på deres gamle rettigheder om kun at modtage opsigelse til Mortensdag, således at der fremtidig kunne foretages opsigelse fra begge sider med blot 8 dages varsel. Endvide­ re ville de give „hver den som afleverer et antageligt mesterstykke“ de udgifter, han skal svare til laugskassen. Ja, de ville, hvis kom­ missionen ønskede det, yde ham fuld dagløn i indtil 8 uger. Ikke flere skældsord Kommissionen afgav indstilling i oktober 1795 , men først i juli 1798 fik indstillingen udtryk i en forordning, der skulle træde i kraft år 1800 . Efter denne forordning fik enhver indfødt svend, der havde arbejdet som sådan, ret til at nedsætte sig som frimester, og havde han i 2 år arbejdet som sådan, fik han ret til at antage en dreng, der dog kun ved en laugsme- sters hjælp kunne blive svend. Mestrene modtog kommissionens forordning med foragt, idet de mente, at nu var al disci­ plin og udsigt til et sikkert erhverv borte. En drenge kunne blive svend uden at have stået i lære, og en svend måtte ikke uden mesters udtrykkelige tilladelse revse en dreng. En mester, der mødte sin svend med skældsord, skulle give ham æresoprejsning. Frimestrene måtte kun arbejde med håndlangere foruden en enkelt lærling, og dermed blev deres ar­ bejdsmuligheder væsentlig begrænset. De kunne dog foretage arbejder som gulve med udstik, forskalling, sammenføjede porte og døre med karme samt kælderlemme plus en del mindre ting. "Udenlændiske fordomme” Det var regeringen meget om at gøre ikke at fremstå som fjendtlig overfor håndværkerne og derfor udtalte kongen da også, at han for at

3 0