Hustømrerforeningen300År_1691-1991

ganiserede. Tømrerne, snedkerne, murerne og smedene henvendte sig i 1691 til kongen om netop disse problemer. Svendene var mildest talt utilfredse med den nye tingenes tilstand, og det kom til adskillige uroligheder rundt om i hovedstaden. Dette kom vist ikke bag på nogen, slet ikke svende­ ne, men heller ikke mestrene, som på forhånd havde forudsagt, at det ville blive vanskeligt at få svendene til at „parere“ - adlyde. Det var ikke så mærkeligt, for de nye bestemmelser betød bl.a., at enhver form for traktement til svendene forsvandt, en ellers almindelig ting når en svend tiltrådte eller rejste, og ligeså forsvandt enhver „frimandsdag“ eller anden drikkedag, ligesom deres kro blev ophævet. Hensigten var at arbejdet fremtidigt skulle gå sin gang uden de krydderier, som havde gjort tilværelsen lidt lettere for svendene, og det

ikke havde overholdt laugsartikleme, blev idømt bøder til laugskassen. Det var nok tegn på, at laugsvæsenet stod for fald. At der også dengang har været et tydeligt misforhold mel­ lem hjemmehørende danske og svende fra udlandet - først og fremmest tyske og hol­ landske, fremgår klart. Man må dog erindre, at et stort antal tyske håndværkere fra hertug­ dømmerne dengang var at betragte som dan­ ske statsborgere. Det kom i 1681 til en konfrontation mellem lauget og tyske svende, idet tyskerne med Nicolai Luft som anfører bemægtigede sig laugsskiltet, der var ophængt hos mester Jo- kum Lobus som tegn på, at laugsherberget var hos ham. Den tyske indflydelse Mestrene var ophidsede og forlangte, at rans- mændene skulle findes og straffes efter lands lov og ret. De tyske svende protesterede, og de fremførte, at deres aktion skulle ses som en protest mod mestrene, som de ønskede at stå selvstændigere overfor lige som andre tøme- rere i landet. Det var - siger de gamle annaler - første tegn på, at den tyske håndværker­ opfattelse var ved at trænge ind i de danske laug. Den nævnte Nicolai Luft blev senere optaget i lauget, men dog først efter at det ved kongelig anordning var bestemt, at han skulle have lejlighed til at aflægge prøve på sine færdigheder, Historien om det fjernede skilt synes herefter at forsvinde i den blå luft. Uroen omkring laugene førte i 1682 til, at en del af de gamle laugsartikler blev afskaffet, men det stødte på sej modstand. Ændringerne var bestemt ikke til fordel for laugenes økono­ mi. I 1687 solgte tømrerlauget sit laugstøj og angav som grund „laugets armod“ Laugshu- set forfaldt, og mange kræfter måtte sættes ind mod de såkaldte „bønhaser“ , det vil sige uor­

H n berttgn efce sDIberntanb og SMftbberc Beb£emmerlaugct i ben kongelige StefibentS« ¡Stab Äjobtnijapn, gjerc Bitterlig, at

. . h ¿ 7 ,f / 7 r /„ /, /W

ß?rs/'f./rAtr/s/ , 7 \ ?lat gammel, bar ffaaet V

2 far i

feb i

8

, er (nbffecwm fom

/)"

, fanit fom Soenb ubjïreoen ben 0 .:> SBa ban i biSfc Sarcaar bar forbotbt fig fom bet en froe og errctjar sperfon egner og anffaaer, famt aflagt ben anorbncbciprepepaaftniDuc. ligbeb, fag erftø« »i paa SaugefS SSegnc »eb bette SærebreP fotnccpnte , 'r-'r, A /er.'r/f for en btielig SEommerfoenb, faa at ban maa tjene og arbeibe boS (milten æommctmcficc ban Ipfter, bog at ban flcbfe bolbct fig beSauget allcrnaabigft mcbbceltcSaugSartifter og sprige 'tfnorbningcr i alle 3 Raabct efterrettelig. *paa ©tunb af goranfortc anbefale »i barn til alle îroteïommenbe, ifccr tit bcm, font ere af famine §)rofeSficn bee og anbenftcbS, at bepaa bcbjleSKaabepille forbiclpebarntilbanS lærteSBmmer=ProfeåfionSgort= feettelfe, boilfet Sauget mcb bcreboillig ©jentjenefte »il ertienbe. iDettc SaircbreP bctraffeS mcb pot Unberfîriot og SaugetS boS* irpifc Segl. »ioOniliaUn, Pctl * / / / / ' / S / . / , / s J s t SattgSptofocollcnS Uboifcnbe §>ag,

öa’rcbrc»

r K/O" 7 ///“

//

S v en d e b re v f r a 1 8 4 0 'e rn e

20