Hustømrerforeningen300År_1691-1991

at overvære de fire årlige sammenkomster. Disse stævner skulle „afholdes på fastende stævne og uden al drik og gæstebydelse“ . Det var også magistraten, som valgte oldermand­ en - den ene af to indstillede - som nu skulle sidde eet år. Nye mestre skulle sende deres ansøgning til magistraten - ikke til lauget. Det beløb, den nye mester skulle udrede for medlemsskabet, skulle for halvdelens ved­ kommende gå til laugskassen, den anden halvdel til gamle og forarmede laugsbrødre og deres hustruer eller til begravelseshjælp. I skråen fastsættes også, at alle mestre skal betale svende den samme løn. Endvidere måtte ingen mester møde mere end selvfjerde, tidligere var det selvsjette. Altså nu højst 2

en fersk ret samt smør og ost. Inden 6 uger skulle den nye mester yderligere foranstalte et stort gilde, hvor han skulle give to tønder øl, fire skinker, 4 ferske retter, risengrød, smør og ost samt kage og steg. De fremmede håndværkere, der kom til Dan­ mark, har uden tvivl først og fremmest være tyskere, men af navnelisterne fremgår, at der også har været et betragteligt antal hollændere imellem. De københavnske tømrere fik 7 . marts 1623 en ny skrå, og i denne støder man for første gang på benævnelsen „hustømrere“ . En an­ den kategori var som tidligere anført skibs­ tømrerne. Magistraten fastsætter vedtægterne for skråen og sender endvidere en rådmand til

T ø m re rh å n d v æ rk et i ren -sku lp tu r.

16