HotelværtOgRestaurantørforeningenKøbenhavn_1887-1912

6 0

Den 10. November fejrede Restauratør H. W IT T M A C K og Frue deres Sølvbryllup. Samme Dag var det 40 Aar siden, at Hr. WITTMACKS bekendte Forretning oprettedes af afdøde VINCENT. Sølvbryllupsdagen tilbragtes i Bayern , hvor Fru W IT T M A C K opholdt sig af Hensyn til sit Helbred. Den 7. December samledes Bestyrelsen paa Hotel Phønix, hvor Kassereren meddelte, at Regnskabet for Udstillingen nu var saa vidt afsluttet, at man kunde indkalde en ekstraordinær Generalforsamling til at tage Bestemmelse om Overskudets Anvendelse. Man vedtog at afholde denne den 15. December med følgende Dagsorden: 1) Meddelelse om Udstillingens Tilblivelse, Forløb og Resultat. 2) Lovændring. 3) Forslag om fhv. Restauratør KUCKERS Genindtrædelse i sine Rettigheder i Foreningen. 4) Forslag om Anvendelse af Udstillingens Overskud. Generalforsamlingen, der fandt Sted i Wittmacks Lokaler, valgte Hr. OLUF CHRISTENSEN til Dirigent. Denne konstaterede, at Forsamlingen var beslutningsdygtig og gav derpaa Ordet til Foreningens energiske Sekretær, der i store Træk gav en Oversigt over Udstillingens Tilblivelse og Forløb. Hvad den pekuniære Side af Sagen angik, udtalte Kassereren, at Resultatet overgik selv de mest sangvinske Forventninger. Og paa Bestyrelsens Vegne fremsatte Formanden endelig For­ slag om, at der til Lovenes § 12 tilføjes: »Af Overskudet fra Foreningens Udstilling i 1908 stiftes et Legat stort 20,000 Kroner (Tyve Tusind Kroner) til Fordel for trængende Medlemmer, disses Enker eller Børn under 18 Aar.« Hr. JOHS. FUGMANN benyttede Lejligheden til at fastslaa, at Udstillingen havde været en stor Succes, idet den paa den smukkeste Maade havde løst sin Opgave: at paavise for Offentligheden paa hvil­ ket højt Standpunkt dansk Restaurationsindustri befandt sig. Ved Afstemningen om Lovændringen vedtoges Bestyrelsens For­ slag med 27 Stemmer mod 5. Forud var der gaaet en til Tider ret livlig Diskussion.

Made with