HotelværtOgRestaurantørforeningenKøbenhavn_1887-1912
3 6
Klage forelaa, enten fra Formanden, fra Medlemmerne eller fra andre interesserede. Skulde der fremkomme et fra de beslægtede Foreninger projekteret Andragende til Myndighederne om skærpet Tilsyn, vilde Bestyrelsen ligeledes støtte dette. To Dage senere holdt Bestyrelsen, med Udelukkelse af Formanden, atter Møde. Da Dagsordenen lød saaledes: »Henvendelse til Formanden i An ledning af hans 25aarige Forretningsjubilæum den 25. September 1905« vil man forstaa, at man for en Gangs Skyld gik udenom Formanden. Om selve Mødet hedder det i Forhandlingsprotokollen: »Da Hr. WIVEL, dels ved sin Bortrejse fra Byen, og dels ved lejlig hedsvis faldne Ytringer havde givet til Kende, at han ikke ønskede at modtage større Ovationer, ansaa man det ikke for rigtigt at handle her imod ; dog mente man, at det vilde glæde Hr. WIVEL at erfare, at For eningen mindedes ham og hans ærede Familie paa den Dag, og det vedtoges derfor at sende vor af alle Foreningens Medlemmer ærede og højtskattede Formand en Hilsen i Form af et Lykønskningstelegram og en Blomsterbuket.« Protokoltilførselen slutter saaledes: »Forvissede om herved at handle i Foreningens Aand og efter Medlemmernes Ønske hævedes Mødet.« Det første Medlemsmøde i Vintersæsonen 1905— 1906 fandt Sted den 31. Oktober. Efter Indbydelse af Gæstgiverforeningen og Cafévært- og Re stauratørforeningen havde Formanden deltaget i et Møde til Drøftelse af Pensionaternes evindelige Overgreb, hvoraf Resultatet blev, at det / overdroges Redaktør HONORE at konferere med Magistraten. En Skrivelse fra nævnte Redaktør blev oplæst, og fremgik det af denne, at han var kommen til den Anskuelse, at den rette Fremgangs- maade vilde være en Henvendelse til Politidirektøren for at formaa denne til af Pensionaterne at forlange sig tilstillet Anmeldelse om de logerende Pensionærers Ankomst og Afrejse. Det tidligere nævnte Sodavandsfabriksprojekt præsenteredes, men fandt ingen Tilslutning. I Anledning af Restauratør RYES og Frues Sølvbryllup den 17. November sender Foreningen en Blomsterdekoration.
Made with FlippingBook