HøretOgOplevet_1896-1920

85

1909 forelagde Forsvarsminister Neergaard selvfølgelig paany For­ svarslovene med kun de Ændringer, som var accepteret af ham, og altsaa indeholdende det omstridte Punkt om de forberedte Stillinger, men Modstanden imod disse var fremdeles uovervindelig, og de Forsøg, der blev gjort paa at finde en Løsning, gav ikke noget Resultat. Konseilspræsident Neergaard indgav da den 31. Juli 1909 Ministeriets Demissionsbegæring, og der fulgte nu en lang og meget besværlig Ministerkrise, hvorunder mange Forsøg gjordes paa at faa dannet et nyt Ministerium. Det er almindelig bekendt, at Lindø, som hørte til de elleve af Venstrereformpartiet, der havde stemt for Forsvarsminister Neergaards Forslag, sammen med N. Jensen Tou- strup i Automobil kørte ud til Ledreborg for at formaa Lensgreve Holstein til at danne et nyt Ministerium. Mindre bekendt er det vistnok, at der baade før og bagefter Grev Holsteins Besøg paa Rigsdagen var ført Forhandlinger baade om Dannelsen af et For­ retningsministerium med Richélieu som Chef, og med Grev Friis, Friisenborg, om at danne et Ministerium; sidstnævnte var dog ikke villig til at paatage sig denne Opgave, medens Richélieu nok turde have paataget sig den. Men Ængstelsen for at komme bort fra de parlamentariske Ministerier var dog saa stor, saa man ikke turde gaa med til det Eksperiment, som det vilde have været at gaa over til Dannelsen af et Forretningsministerium. Kong Frederik den Ottende gjorde et Forsøg paa at faa sin gamle Ven og politiske Meningsfælle: Klaus Berntsen, til at paatage sig at danne et Mini­ sterium, men han turde heller ikke under de foreliggende Forhold gaa i Gang med dette. Saa sendte Kongen Kronprins Christian, den nuværende Konge, ud til Ledreborg for paa Kongens Vegne at anmode Grev Holstein om paany at komme til København for at tale med Kongen og de forskellige Partiers Førere, og som bekendt dannedes derefter Ministeriet Holstein den 16. August. Det bestod i alt væsentlig af de tidligere Ministre. Neergaard overtog paany Finansministeriet og I. C. Christensen blev Forsvarsminister, Tho­ mas Larsen fra Vraa, der forøvrigt ikke var blevet valgt ved Valget den 25. Maj samme Aar, blev Trafikminister, saa det var kun Finans­ minister Brun og mig, der gik af som Ministre. Om Morgenen den 16. August fik jeg af den afgaaende Konseils­ præsident: Neergaard Anmodning om at komme ned til ham i For­ svarsministeriet, hvor han sagde mig, at Grev Holstein havde paa­ taget sig at danne Ministerium, og at han maatte give mig den sørge

Made with