HøretOgOplevet_1896-1920

6 8

samlet en Mængde Mennesker, og efter at Dyrskuet var forbi, holdt den islandske Minister: Hannes Hafstein, en Tale paa islandsk, da han ikke turde regne med, at ret mange af de Tilstedeværende kunde dansk. Vore Hestepassere kunde alle dansk, saa vi havde ingen Van­ skelighed ved at tale med dem, men Flertallet af Islændingene kunde naturligvis ikke dansk. Skønt vi ikke forstod det islandske Sprog, var det en ren Fornøjelse at høre Ministerens Tale. Det islandske Sprog er velklingende, og man forstod, at Ministeren talte i lyriske Ven­ dinger, men han var jo ogsaa Digter og en stor Taler, opdagede man. Det var iøvrigt bemærkelsesværdigt, hvor godt Kong Frederik den Ottende befandt sig, ikke mindst paa Rideturen ind gennem Landet. Naar vi holdt Hvil, mens Hestene græssede, og vi laa i smaa Flokke og spiste det Smørrebrød, som vi fik udleveret ved den Vogn, der var med saavel til Thingvalla som ude ved Thjorsaa- bro, kunde man se Kongen gaa omkring, saa snart han havde for­ tæret sin Mad, for at tale med os, og det var ikke alene Rigsdags- og Altingsmænd, men ogsaa, og ikke mindst, de medfølgende Heste­ passere, Kongen underholdt sig med. Frederik den Ottende havde mere end almindelig Evne til at tale med hvem som helst, og det var let at skønne, at han befandt sig vel paa hele Turen. • Ankommen tilbage til Reykjavik, kom vi om Bord i Skibene; det var behageligt at faa skiftet Tøj og faa sig et Bad efter den lange Tur ind i Landet. Fra Reykjavik skulde vi sejle Vest og Nord om Island. Vi skulde gaa i Land baade i Akureyri og Seydisfjord. Helt rolig var Søen ikke paa denne Sejlads. Paa det Program, som vi havde for Turen til Island, stod der for Turen Vest og Nord om Landet: »Horisontal Stilling anbefales.« Vi vidste altsaa, at vi maatte være forberedte paa ikke saa lidt Bølgegang; men vi var jo nu mere søvante, end da vi sejlede fra København. Da vi kom til Akureyri, var vi en Tur uden for Byen. Der saa jeg det første og eneste Stykke Korn paa hele Islandsturen: en lille Bygmark. Det var det eneste Korn, de kunde gøre sig Haab om at faa nogenlunde modnet, da Sommeren er meget kort deroppe. Efter ogsaa at have været i Land i Seydisfjord, sejlede vi videre til Norge og et Stykke op i Hardangerfjord, gik i Land i en Havn, hvor bl. a. den tyske Kejser Wilhelm dengang omtrent hvert Aar plejede at sejle ind til. Vi blev kørt i norske Karioler op til et Turisthotel, der hedder Stal- heim, hvor den tyske Kejser opholdt sig, naar han var i Norge paa Sommerferie. Hotellets Ejer fremviste med Stolthed den Gæste-