HøretOgOplevet_1896-1920

67 vende sig imod Strømmen for at komme over paa den anden Side. Omsider naaede vi en stor flad Slette, der for os Danske saa ud som en dejlig stor Eng. Jeg sagde til en af de Islændinge, der red med som Hestepasser med Reserveheste: »Der (i den Eng) kunde der rigtignok blive mange hundrede Læs Hø.« Men saa oplyste han mig om, at hele det Stykke, jeg ansaa for Eng, var saa ujævnt, saa det ikke var til at slaa, hverken med Le eller Slaamaskine. Og det viste sig hurtigt, da vi kom derud, at hele Engen bestod af store Tuer. Hestene var aabenbart vant til at gaa imellem dem, og Tuerne var saa høje, saa ens Fødder kunde slaa imod dem, naar Hestene, hvad de jo hele Tiden gjorde, holdt sig imellem Tuerne. Der var Græs ovenpaa hver Tue, og dette gjorde, at det paa A f­ stand saa ud som en flad Eng. Hvor stort det flade Stykke, som jeg havde anset for en Eng, var, ved jeg ikke. Det var i Virkelig­ heden uoverskueligt, saa man meget nemt kunde ride vild deri. Der­ for var der lavet »Varder«, det var Græstørv, der var gravet op omtrent i Mandshøjde med det sorte udad, og sat saadan, at man kunde se fra en Varde til en anden. De angav Retningen, hvor vi skulde ride. Da vi kom over paa den anden Side, holdt vi Hvil ved et mindre Vandløb og spiste medbragt Smørrebrød. De islandske Heste, som vi red paa, var saa kendte med den Slags Ture, saa de uden videre, naar de saa Vand, løb hen til Vandel for at drikke og begyndte at æde af det Græs, der var i Nærheden. Omsider naaede vi vort Endemaal den Aften. Det var en efter islandske Forhold større Landsby: Thjorsaabro. Der var ikke rejst nogen Træ­ bygning som ved »Geysir«, saa vi overnattede i Telte, som Heste- passerne havde haft med og som blev stillet op paa Stedet. Vi sov fire i hvert Telt, der var ikke megen Plads, men vi sov godt paa Tæpperne, som vi lagde paa Jorden, og med Hestedækkenerne over os. Selvfølgelig var der Vand, saa vi kunde faa os vasket om Morge­ nen. Der skulde ved Thjorsaabro næste Dag være stort Dyrskue, og der var anlagt Vej fra Reykjavik derud. De Rigsdagsmænd, der var kørt tilbage fra Thingvalla, kom i Løbet af Formiddagen ud fra Reykjavik til Dyrskuet, ligesom der ogsaa var kommen Vogne med Mad. Disse Vogne var kommen saa tidligt, at vi kunde faa rigtig Morgenmad og Kaffe. Efter danske Forhold vilde man be­ tragte det som et lille Dyrskue, og de fremstillede Dyr, ikke saa faa Køer, flere Faar og en Del Heste, var, set med danske Øjne, nærmest magre, ja ikke Hestene, de var gode. Der var selvfølgelig s-