HøretOgOplevet_1896-1920
65
led af Spedalskhed. Selvfølgelig kunde vi ikke komme ind i Hospi talet, der var en Mur omkring dets Have, og vi fik Besked om ikke at komme for nær til Muren, da de Syge gik ude i Haven og selvfølgelig vilde gaa hen til Muren for at tage de mange Ryttere i Øjesyn. I Nærheden af Reykjavik laa der en lille Halvø. Ejeren af denne, der dels havde været paa Landbohøjskolen i København, dels set paa Landbrug i Danmark og forsøgt sig med Indførelse af danske Landbrugsmetoder paa Island, havde fra Danmark anskaffet sig baade Plov og Harve til Bearbejdelse af Jorden. Det havde imid lertid vist sig, at Jorden blev alt for løs ved Benyttelse af saadanne Redskaber. Den kunde ikke »gro sammen« igen. Der var saaet Timothé i Udlægsmarken, men der var saa langt imellem hver lille Busk Græs, saa man let kunde gaa dér uden at træde paa Græsset. Jeg spurgte om, hvordan man fik de dejlige grønne Græsmarker, smaa Jordstykker ved hver Bondegaard: Tunet, som de kaldte det, til at holde sig saa faste, og om de virkelig hvert Aar kunde bære saa meget Græs, som man kunde se, de bar. Jeg fik da at vide, at det skete paa den Maade, at de hvert Aar tog et lille Stykke af »Tunet«, skar det i aflange Græstørv med en Spade, fjernede Græs tørvene, der blev stablet op paa hver sin Side af det Stykke, man gjorde i Stand, jævnede det — det vilde nemlig med Aarene blive ujævnt — og lagde et Lag Gødning paa, hvorefter Græstørvene blev anbragt paa Plads ovenpaa Gødningen og klappet jævnt til med en Skovl. Saa gik Turen fra Reykjavik til »Thingvellir«. Der kunde altsaa køres, men de fleste af os danske Rigsdagsmænd og selvfølgelig alle Altingsmændene red paa de dejlige islandske Heste. For dem af os, som aldrig havde været i Island, var det et storslaaet Syn at se de mægtige lodrette Klippevægge og ikke mindst Nedgangen gennem Almannagjå til Thingvallasletten. Der var af Træ bygget et forholdsvis stort Hus oppe i Nærheden af »Geysir«. Det havde ikke været noget let Arbejde. Brædder og Planker m. m. var paa Hesteryg ført fra Reykjavik til »Thingvellir«. Bygningen var ind rettet paa den Maade, at der i Midten paa langs ad Bygningen var Spisesal og til begge Sider Værelser til de danske Rigsdagsmænd, to om hvert Værelse. Altingsmændene boede i Telte ligesom de mange Tilrejsende, der var mødt i stort Antal. Der var mange smaa varme Kilder op ad den Skraaning, hvor »Geysir« ligger øverst som en lille Sø eller et stort Hul, om man vil. De smaa varme Hørt og oplevet 5
Made with FlippingBook