HøretOgOplevet_1896-1920

64 der var, for at faa alle Rigsdagsmænd med, sendt tohjulede Vogne, en Mellemting mellem en norsk Kariol og en dansk Jumbe, med et forudgaaende Skib til Island; de første Køretøjer, der var i Is­ land. Man havde antagelig nogle Dage i Forvejen vænnet Hestene til at gaa for Køretøjerne. Til dem af os, der turde indlade sig paa at ride det var forøvrigt de fleste af Rigsdagsmændene — var der stillet Heste til Raadighed. De var samlet paa en Plads nede ved Havnen, og de af os Rigsdagsmænd, som var Landmænd, var forbavsede over, at de islandske Heste var saa store og velbyggede, som de var. Vi kendte jo islandske Heste hernede i Danmark, de var langt spinklere og daarligere at se til end dem, vi saa deroppe. Jeg spurgte senere Købmand Tulinius, der dengang drev en stor Handel paa Island og som gjorde hele Turen med, om, hvad en saa god islandsk Hest kostede. Han svarede: »Omkring ved 600 Kro­ ner.« Da jeg sagde, »at vi var jo ikke vant til i Danmark at give mere end to-trehundrede Kroner for en islandsk Hest, men saa er de jo heller ikke nær saa gode, som dem vi ser heroppe,« sagde han. »Jamen, det kunde da heller ikke falde os ind her oppe paa Island at sende de bedste Heste ud af Landet. Vi sender tværtimod de daarligste.« Forøvrigt oplyste han for mig, at de Heste, som vi havde faaet Lov at vælge imellem til den lange Ridetur ind gen­ nem Landet, var samlet fra hele Island, og at nogle af dem havde man endog redet med i seks Dage for at komme til Reykjavik. Til hver Hest hørte selvfølgelig Saddel med Dækken. Vi fik udleveret en Ridepisk: et kort sølvbeslaaet Skaft og en Snert, der var meget længere og bestod af Læder. Ligeledes fik vi udleveret et Glas i et fint Læderetui og med en Rem til at hænge over Skulderen. Saa- vel Ridepisken som Glasset maatte vi beholde som et Minde om Turen til Island. For mig, der i sin Tid, omend for mange, mange Aar siden, havde gjort Tjeneste i den danske Hær som Trænkonstabel, var det en Tilfredsstillelse at komme til at sidde i en Saddel paa Hesteryg. Det føltes helt hjemlig og som om det ikke var ret længe siden, jeg havde redet paa en Hest. Vi begyndte med at se Omegnen af Reykjavik, var ude ved de varme Kilder, hvor Vaskerkoner fra Reykjavik vaskede deres snavsede Lagner og Pudevaar m. m. i det varme Vand, der blev ledet imellem Stensætninger, saa det altsaa stadig blev fornyet. Ligeledes saa vi Hospitalet for Spedalske. Den­ gang var der ikke saa faa, baade Mænd og Kvinder i Island, der