HøretOgOplevet_1896-1920

54

maaske kunde siges at true Danmark, selv om Krigen paa det Tids­ punkt var saa langt borte som i Asien. Under Finanslovens første Behandling i Folketingssamlingen 1905 6 var K. M. Klausen i sin Tale ogsaa inde paa de Foranstalt­ ninger, der var truffet paa Øen Saltholm, og da Finansudvalget var blevet nedsat, foranledigede han, at der afgik Skrivelse til Krigs­ minister Madsen med Anmodning om en nøjere Redegørelse for, hvordan det ved Tillægsbevillingsloven bevilligede Beløb var an­ vendt. Svarskrivelsen kom en otte Dages Tid hen i December, og det viste sig at være rigtigt, som K. M. Klausen havde gisnet: At der var anvendt betydelig flere Penge, navnlig til Opholdsrum for det Mandskab, der skulde betjene det paa Øen opstillede Skyts. Selvfølgelig førte det med sig, at der mellem Venstre i Finansud­ valget indbyrdes og forøvrigt ogsaa med Ministeriet blev ført For­ handlinger om det uheldige i en saadan Fremgangsmaade. Det var blevet Coutume i Finansudvalget, at Finansudvalgets For­ mand, K. M. Klausen, Dinesen og jeg som Ordfører fik overdraget den endelige Redaktion af Finansudvalgets Betænkning-, efter at alt vedrørende denne var afgjort. Dette medførte forøvrigt, at vi fire maatte blive et Par Dage, efter at Rigsdagen iøvrigt havde taget Juleferie, for at læse Korrektur paa den endelige Betænkning. Vi fik Arkene op fra Trykkeriet et efter et, efterhaanden som de blev færdige med Sætningen og Trykningen i Rigsdagens Trykkeri; saadan foregik det ogsaa lige før Jul 1905, og vi var paa en Maade forberedt paa, at naar Rigsdagen traadte sammen efter Juleferien i Begyndelsen af Januar 1906, vilde vi møde en anden Krigsminister. Men nogen egentlig Ministerkrise, hvor hele Ministeriet gik af, havde vi ikke ventet. Paa Rejsen til København efter Juleferien traf jeg Finansudvalgets Formand, Anders Nielsen, der udtalte sin Forundring over, at Finansudvalgets Betænkning ikke, som det var aftalt med Rigsdagens Bureau, var udsendt til Bladene nogle Dage før den officielt blev afgivet, for at de kunde have deres Bemærk­ ninger til denne klar til at gaa i Bladet samme Dag, den blev af­ givet til Tingets Medlemmer. Han var dengang Medredaktør af Randers Venstreblad og vidste som saadan, at Betænkningen ikke var udsendt til Bladene. Det viste sig, da vi var kommen til Køben­ havn, at det var Zahle, der paa egen Haand havde givet Rigsdagens Bureau Ordre til ikke at sende Finansudvalgets Betænkning rundt til Bladene. Han vidste, at der var noget i Gære med Hensyn til

Made with