HøretOgOplevet_1896-1920

UROEN I V EN STRE

Det er ikke let at paavise Begyndelsen til denne Uro i Venstre- reformpartiet. At den stammede fra københavnske liberale Venstre­ mænd, er hævet over enhver Tvivl. Jeg husker endnu ved en Lejlig­ hed, hvor nogle Venstremænd var samlet, og hvor den senere Finansminister, Edvard Brandes, var til Stede, at han bl. a. sagde. Hvor kunde der i Bladet »Politiken« laves Opposition imod Ven­ streregeringen paa Skattelovene, som bl. a. var blevet omtalt ved den paagældende Lejlighed. Det var vel ikke just Skattelovene, der dannede Baggrunden for Oppositionen inden for de liberale køben­ havnske Venstremænd. Det var vel nok i sin Almindelighed mere det, at man fandt, at Bønderne havde for meget at sige i Venstre- reformpartiet; men U det mudrede noget inden for Rækkerne, kunde man nok mæ ke allerede i Samlingen 1903 4, og endnu mere i Begyndelsen af Rigsdagssamlingen 1905— 6. Paa Tillægs- bevillingsloven for Finansaaret 1903— 4 bevilligedes et forholdsvis lille Beløb, som Krigsminister Madsen havde stillet Forslag om til Foretagelse af midlertidige Foranstaltninger paa Øen Saltholm. Vi havde i Finansudvalget faaet en ret detailleret Fremstilling af, hvordan det foreslaaede Beløb skulde anvendes. Den eneste af Finansudvalgets Medlemmer, som stillede sig tvivlende med Hen­ syn til Foranstaltningernes Midlertidighed og Beløbets Tilstrække­ lighed og som mente, at der vilde komme Krav om mere, var Social­ demokraten K. M. Klausen. Han blev under den anden Behandling af Tillægsbevillingsloven ret kraftigt imødegaaet af den daværende Ordfører for Tillægsbevillingsloven, Vilhelm Lassen, der under­ stregede, at den nuværende Venstreregering selvfølgelig ikke vilde indlade sig paa noget som helst provisorisk. Det var kun en midler­ tidig Foranstaltning paa Øen Saltholm med Gravning af Volde og saakaldte passive Forhindringer, som Krigsministeriet havde anset for paakrævede under Henvisning til den Krigsfare, som dengang