HøretOgOplevet_1896-1920

49

med som Repræsentant for Venstrereformpartiet i Folketinget.« Det blev et stort Møde, der blev holdt i Kalundborg, omtrent lige mange af Krabbes Modstandere og Tilhængere. Man paastod, at Modstanden imod Krabbe intet som helst havde at gøre med Poli­ tik, men udelukkende drejede sig om Krabbes Stilling til sin Datter og hendes Blad i Sønderjylland. Efter at Krabbe havde gjort ud­ førlig Rede for sin Stilling til Datteren og det af hende udgivne Blad, en Redegørelse, der tydelig nok viste, at han langt fra var tilfreds med Bladets Virkemaade — han sagde bl. a., at det havde voldt ham mere Sorg at læse, hvad hun skrev, end hvad Modstan­ derne af hendes Artikler skrev — men hvori han dog ikke tog be­ stemt Afstand fra Bladet eller fra Datteren, blev der foretaget Valg af Dirigent. Der blev foreslaaet to til Dirigenthvervet, Referenterne blev anmodet om at være Stemmetællere, den ene af de foreslaaede var aabenbart Tilhænger af Krabbe og den anden en Modstander af ham, men Stemmerne stod saa lige i Antal, at Stemmetællerne ikke turde afgøre, hvem af de foreslaaede, der havde flest Stemmer. De var kun enige om et, at det ikke var til at afgøre, hvem der havde flest. Trods flere Afstemninger, der viste samme Resultat, løstes Van­ skeligheden ved, at en Vælger foreslog at lade Krabbes Tilhænger være Dirigent. Madsen-Mygdal havde bedt mig om at maatte tale først: »Jeg er dog den ældste af os to,« sagde han. Madsen-Mygdal fik saa Ordet, men var uforsigtig nok til at begynde med at sige: »Ja, jeg vil ikke blande mig i den Strid, der staar om Folketings­ mand Krabbes Stilling til sin Datter, Fru Wildenradt Krabbe, og hendes Blad. Jeg vil tale om Politik i sin Almindelighed.« Straks, da Madsen-Mygdal havde sagt dette, begyndte Krabbes Modstandere at trampe i Gulvet, hysse og pibe, saa Madsen-Mygdal slet ikke kunde komme til Orde og han maatte slutte med at sige nogle Ord om, at han ansaa Krabbe for en god dansk Mand. Skolebestyrer Hjort fra København, der deltog i Mødet som Krabbes Modstander og som naturligvis begyndte med at tale om Fru Wildenradt Krabbes Virksomhed, fik en lignende Modtagelse som Madsen-Mygdal, men selvfølgelig fra Krabbes Tilhængeres Side, og skønt han tilbød at tage nogle mindre pæne Udtalelser om Fru Wildenradt Krabbe i sig igen, kunde han heller ikke faa Lov til at sige noget. Omsider kom Turen til mig. Belært af de forefaldne Optrin, begyndte jeg selv­ følgelig med at tale om den Sag, der havde foranlediget Mødet, og jeg havde den Tilfredsstillelse at blive hørt i Ro. Man havde bl. a. Hørt og oplevet 4