HøretOgOplevet_1896-1920

48

men ved det ordinære Valg i Begyndelsen af April 1898 blev Sand­ bæk valgt og Venstre har siden da beholdt Kredsen. I Kalundborg-Samsøkredsen havde den daværende Herredsfoged, Christoffer Krabbe, været valgt som Folketingsmand fra 1864 til 1884, blev paany valgt ved Folketingsvalgene i 1895 og repræsen­ terede Kredsen til 1910. Christoffer Krabbe havde en Datter: Fru Wildenradt Krabbe, der i Slutningen af forrige Aarhundrede be­ gyndte Udgivelsen af et nyt dansk Blad i Sønderjylland, som hun kaldte »Det gamle Dannevirke«. H. P. Hanssen (Nørremølle) udgav i mange Aar det mest læste danske Blad i Sønderjylland, »Heim- dal«, og hun var, kunde man nok skønne, Modstander af H. P. Hans­ sen. Det var jo næsten en Nødvendighed, for at hendes Blad kunde vinde Indpas i sønderjydske Læsekredse, men hun var da heller ikke enig med ham i hans Syn paa Bevarelsen af Danskheden. Dette vakte en ret stor Opsigt i det gamle Danmark og navnlig i København, hvor man skumlede over, at Folketingsmand Krabbe nok støttede sin Datter med Penge, noget, som Krabbe selv ind­ rømmede. Han sagde selv, at han altid havde støttet sin Datter under hendes Ophold i Udlandet, men tilføjede, at nogen Støtte til selve Bladet havde han aldrig ydet og nogen Indflydelse paa, hvad der stod i det af hende udgivne Blad, havde han ikke. Da det i Slutningen af Aaret 1900 kom frem, at der var rettet Opfordring til Krabbe om at stille sig paany ved de forestaaende Valg i 1901, blev der i Artikler i Kalundborg Dagblad, det moderate Blad i Kalundborg, hvis Redaktør var Andreas Sørensen, rettet An­ greb mod dem, der havde opfordret Krabbe til at stille sig ved det forestaaende Valg. Og i Begyndelsen af 1901 blev der stort Røre i Kalundborg-Samsøkredsen. Det var Kalundborg Dagblad og For­ stander Hansen fra Faurbogaard Landbrugsskole, der vakte Røret, og der blev foranstaltet Møder i Kalundborg og paa Samsø, hvortil Krabbe blev indbudt. Man ventede eller haabede paa, at han ved dette Møde skulde erklære sig uenig med Datteren i hendes Skrive­ rier i Bladet »Det gamle Dannevirke«. I. C. Christensen kom da til mig og sagde: »Du har nok set, at der skal være et Møde i Kalund­ borg-Samsøkredsen og at Krabbe er indbudt. Krabbe ønsker, at et Par Venstremænd kommer med til disse Møder. Jeg har bedt Lands­ tingsmand Madsen-Mygdal, (den senere Landbrugsminister Madsen Mygdals Far) om at tage med til Mødet, men der skulde jo ogsaa gerne en Folketingsmand med og nu synes jeg, at du skulde tage

Made with