HøretOgOplevet_1896-1920

2 18 med under Møderne i Tinget at passiare ret livligt. Man fik Ind­ trykket af, at H. P. Hanssen følte sig trykket af Situationen, og at han var en ensom Mand paa Rigsdagen, ikke blot den første Dag. men ogsaa, naar han senere, det var ikke ret ofte, gav Møde i et af Tingene. Mest overraskende, ja pinligt overraskende, kom H. P. Hanssens Udnævnelse som Minister i Ministeriet Zahle vel nok for Venstre paa Rigsdagen. Ikke alene var vi gennem Aarene bleven vante til at betragte H. P. Hanssen som Venstremand, men vi forstod slet ikke, at han havde sagt Ja til at gaa ind i Ministeriet uden i For­ vejen at forhandle derom med de forskellige Partiers Bestyrelser, eller dog i hvert Fald Venstres og de Konservatives ledende Mænd. H. P. Hanssens Svoger: Rasmus Hansen-Stavnsbjerg gav mig nogen Tid efter Forklaringen. Han (Hansen-Stavnsbjerg) blev en Formiddag før Udnævnelsen i København ringet op i Telefonen af H. P. Hanssen, der bad ham komme op paa det Hotel, hvor han boede. Da Hansen-Stavnsbjerg kom op til H. P. Hanssen paa Værelset, fortalte han ham under Tavshedsløfte, at Statsministeren havde kaldt ham til København og havde nu forespurgt ham, om han vilde træde ind i Ministeriet. Ministeren havde fremhævet den Betydning, det vilde have, at der ved Forhandlingerne om Sønder­ jyllands forventede Genforening med Moderlandet var en Repræ­ sentant for Sønderjylland i Ministeriet. H. P. Hanssen havde sagt, at han, forinden han gav noget Svar, gerne vilde have Lejlighed til at forhandle med de andre Partier, navnlig Venstre. Dette havde Zahle meget bestemt modsat sig, og H. P. Hanssen havde da spurgt, om han dog ikke maatte tale med sin Svoger, Hansen-Stavnsbjerg. »Hvis De vil indestaa for, at han ikke siger det til nogen, ikke en Gang til sin Kone, maa Hansen-Stavnsbjerg vide det,« svarede Zahle. Dette lovede H. P. Hanssen at staa inde for, og nu drøftede han og Rasmus Hansen-Stavnsbjerg Spørgsmaalet om Indtrædel­ sen i Ministeriet. H. P. Hanssen nærede nogen Betænkelighed ved at sige Nej, men var meget ked af, at han ikke kunde faa Lov til at raadføre sig hverken med Venstre paa Rigsdagen eller sine Venner i Sønderjylland. Hansen-Stavnsbjerg indsaa godt de Van­ skeligheder et Nej til Opfordringen vilde medføre for H. P. Hans­ sen, navnlig hvis det senere kom offentligt frem. Han tilraadede ham at fastholde Kravet om at faa Lejlighed til at raadføre sig med Venstre, og hvis det blev afslaaet, da at svare Nej til Zahle. De