HøretOgOplevet_1896-1920

217 længes efter snart vil komme, da det danske Sønderjylland forenes med det øvrige Danmark, og det er os en stor Glæde, at det er Dem, H. P. Hanssen, der som Sønderjydernes anerkendte Repræsentant først træder ind i den danske Rigsdag. Velkommen vil vi byde Dem, et hjertelig Velkommen vil lyde med endnu større Klang, naar De fører Deres sønderjydske Kammerater med ind i dette Ting.« (Med­ lemmerne tilkendegav ved at rejse sig deres Tilslutning til disse Udtalelser). Landstinget holdt, ligesom Folketinget, ordinært Møde 25. Juni 1919 Klokken halvto — altsaa en halv Time senere end Folketinget, hvis Møde begyndte Klokken 1. I Landstingets Møde blev selv­ følgelig oplæst samme Skrivelse om H. P. Hanssens Udnævnelse som Minister uden Portefeuille som den i Folketinget oplæste. Slet saa overraskende som i Folketinget virkede Meddelelsen jo ikke der. Er der end langt — den saakaldte »Vandrehal« — mellem de to Tings Mødesale, spredes en saa stor Nyhed hurtigt fra Folketing til Landsting. Ogsaa i dette Ting gik man straks efter Oplæsningen af Statsministerens Skrivelse over til Behandlingen af de paa Dags­ ordenen opførte Sager. Inden Mødets Slutning i Landstinget var H. P. Hanssen kommen til Stede, og Landstingets Formand — A. Thomsen — udtalte da: »Da jeg ser, at den nysudnævnte Mini­ ster: Hr. H. P. Hanssen, nu er kommet til Stede her i Salen, skal jeg paa Landstingets Vegne udtale vor Glæde over at se den ny Minister her i vort Ting og byde ham velkommen som dansk Mini­ ster. Jeg udtaler det Haab, at denne Udnævnelse er et godt Varsel om, hvad der fremdeles vil komme, og at der skal blive et lykkeligt Samarbejde mellem det gamle danske Folk og dem, der forventelig snart kommer til at samles med os igen.« (Medlemmerne paahørte denne Udtalelse staaende). Derefter fortsattes Forhandlingerne i Landstinget om den sidste paa Dagsordenen opførte Sag. Til Trods for Velkomsthilsenerne til H. P. Hanssen saavel i Folke­ ting som i Landsting var det let at skønne, at Overraskelsen ved hans Udnævnelsen som Minister ikke kom som en glædelig Over­ raskelse. Det var for dem af os, der kendte H. P. Hanssen, let at se, at han heller ikke selv var glad for Udnævnelsen. Selvfølgelig modtog han fra nogle af Medlemmerne et Haandtryk og en per­ sonlig Lykønskning, men nogen længere Samtale eller Forhandling med ham fandt ikke Sted, skønt man ellers ikke er saa nøjeregnende