HøretOgOplevet_1896-1920

214 dagens Medlemmer ved Foden af Skansen, saa vi havde let ved at se og høre alt, hvad der foregik, men iøvrigt var der fuldt af Folk baade i og omkring Skanserne. Det var en heldig Ordning, at man havde bedt Amtmand Schack Schackenborg om at holde Hoved­ talen. Det er ikke Meningen her at referere Talernes Indhold. Grev Schacks Tale var gribende, han talte jævnt og ligetil, og det faldt helt naturligt, at han sagde Du til Kongen, da han blandt andet udtalte: »Det lover vi Dig, Kong Christian, at vi vil være Dine tro Undersaatter hernede i de sønderjydske Landsdele.« Ogsaa P. Grau og Hanssen Nørremølle talte. H. P. Hanssen var øjensynlig noget vanskeligt stillet, men efterhaanden talte han sig op, idet han pegede ud mod Vemmingbund o. s. v. og mindede om, hvordan Kanontorde­ nen forud for og selve den 18. April lød over Hovedet paa de i Løbegravene paa Dybbøl forskansede Soldater. Ogsaa Statsminister Neergaards Tale med Udtalelsen om, at de Syd for den trukne Grænse ikke skulde blive glemte, var gribende. Mest gribende, for mig i hvert Fald, var dog det Øjeblik, da seks hvidklædte, sønder­ jydske Piger bar den gamle Krigsfane fra 1864 op ad Højen for at overrække den til Kong Christian den Tiende, og hvor han gik dem i Møde, tog omkring Flagdugen og førte den til sine Læber. Det var som en Besejling paa, at han aldrig vilde glemme de danske Sønderjyder, som saa trofast havde holdt ud gennem over halvtreds Aar og bevaret deres danske Sindelag, og ikke glemme, at hans Ord hin Majdag i 1912 om Danmarks Selvstændighed og Frihed ogsaa gjaldt de sønderjydske Landsdele. Fra Rigsdagsmændenes Skib sendte Arrangementsudvalget paa Rigsdagsmedlemmernes Vegne et Lykønskningstelegram til Konge­ skibet, hvor Kongen havde Taffel med enkelte indbudte som Del­ tagere. Næste Dag gjorde Rigsdagsmedlemmerne sammen med man­ ge andre en Tur med Amtsbanen over Als til Mommark Kro, hvor der i Krohaven var samlet en Mængde Mennesker, og hvor der blev serveret Kaffe, men navnlig blev holdt Taler og sunget mange Fædrelandssange. Det var let at mærke, at Sønderjyderne glædede sig over, at de nu frit og ved et Friluftsmøde kunde synge de Sange, som de tidligere kun havde kunnet synge inden Døre. Og synge, det kunde Sønderjyderne, meget mere end nogen dansk Forsamling; de havde god Opøvelse. De der deltog i Indtoget i Sønderjylland og ikke mindst de mange, som deltog i Festlighederne i Dybbøl Skanse, glemmer sikkert aldrig den Stemning, der hvilede over det