HøretOgOplevet_1896-1920
213 Møens Klint var en Oplevelse. Om Natten sov vi selvfølgelig og ankom til Sønderborg om Morgenen. Rigsdagens Medlemmer blev modtaget af Sønderborgs Bystyre med den for Tilfældet konsti tuerede Borgmester, Karberg, senere Amtmand i Ringkøbing, i Spidsen. Der var i Arrangementsudvalget Enighed om at indbyde enkelte Honoratiores til Middag om Bord paa Skibet. Det kneb jo lidt med Plads. Der var kun een Salon i selve Skibet. Denne kunde vel rumme imellem 40 og 50 Deltagere i Middagsselskabet. Det var heldigvis fint Vejr, saa der blev dækket tre Borde paa Dækket og spændt Sejldug over det, saa Solen ikke generede. Jeg fik Plads i Salonen med den fungerende Borgmester, Karberg. Ved de tre Borde paa Dækket blev de andre tre Medlemmer af Arrangements udvalget anbragt for hver sin Bordende. Nede i Salonen, hvor jeg sad, gik det livligt med Taler og Sange, der traf jeg for første Gang Chr. Ernst Christensen, Asserballe, som senere blev valgt som en af Venstres Folketingsmænd for Sønderjylland. Ogsaa ved de tre Borde paa Dækket var det, efter hvad man sagde, gaaet godt, selv om der havde været en enkelt Taler, der havde været lidt uforsigtig i sine Udtalelser om Grænsespørgsmaalet. Vi Rigsdagsmedlemmer havde benyttet Lejligheden til at se enkelte af Sønderborgs Seværdigheder, men gik forholdsvis tidlig til Ro. Næste Dag skulde jo den egentlige Fest paa Dybbøl afholdes. Vi havde bestemt, at Rigsdagsmedlemmerne skulde samles foran det gamle Sønderborg Slot. Rigsdagen havde selv Musikkorps med, der gik i Spidsen og spillede hele Vejen fra Slottet til Dybbøl Banker. Rigsdagsmedlemmerne gik fire og fire bagefter hinanden og bag efter Musikken. Vi fire Arrangementsudvalgsmedlemmer: Stauning, Zahle, Harboe og jeg forrest, lige bagefter Musikkorpset. Vi spad serede altsaa hele Vejen over den gamle Pontonbro over Alssund og op ad Bakken til Dybbøl. Der var festligt smykket med Flag paa Broen og langs begge Sider af Vejen derop, men man kunde jo ikke undgaa at tænke paa, at ad den samme Vej havde danske Sol dater i 1864 marcheret fra Sønderborg ud til Dybbøl Skanser uden at vide, om de nogen Sinde kom tilbage. Man følte, at det var en »via dolorosa«. Der var fuldt op af Mennesker paa begge Sider af Vejen, da vi var kommen over Broen. Jeg kunde ikke undgaa at høre, at der enkelte Gange af Tilskuerne blev sagt: »Se, der gaar skam Zahle.« Ankommen til Skanserne, gik vi ned i den Skanse, der nu kaldes Kongeskansen. Der var anbragt Siddepladser til Rigs
Made with FlippingBook