HøretOgOplevet_1896-1920

210 har ingen personlige Erindringer om de Forhandlinger, som førtes i Anledning af saavel Ministeriet Zahles Afgang som Dannelsen af de to Forretningsministerier: Liebe og M. P. Friis. Det var jo ret spændende Dage, og navnlig Socialdemokraten Marotts Udmeldelse af sit Parti, og den radikale Moesgaard Kjeldsen af det radikale Venstre gav selvfølgelig Anledning til mange Samtaler ogsaa inden­ for Venstre, men Partiet som saadan blev ikke raadspurgt i den Anledning. Allerede W. Oxholm, der var Indenrigsminister i det korte Ministerium Liebe, fik udskrevet Valg til Folketinget til den 26. April. Jeg husker, at Oxholm efter sin Afgang kom til mig — ham kendte jeg jo særdeles godt som tidligere ansat i Indenrigs­ ministeriet — og mindede mig om, at jeg, da vi holdt Fest for ham i Indenrigsministeriet efter Udnævnelsen til Amtmand over Lolland-Faister, i en Tale ved Middagen bl. a. havde sagt, at Ministre jo kom og gik, men Amtmænd var mere stabile. Og jeg havde føjet til, sagde Oxholm, at der maaske kunde komme den Tid, da han sad som Indenrigsminister; han fortsatte: »Det var ganske vist ikke mange Dage, men jeg glæder mig over, at een god Handling fik jeg Lejlighed til at foretage: Den med Udskrivningen af nye Valg, thi det er aabenbart nødvendigt, at Vælgerne faar en Lejlighed til at udtale sig, forinden Genforeningen bliver fuldbyrdet.« Valgene den 26. April 1920 gav Flertal for Venstre, og Neergaard dannede sit andet Ministerium den 4. Maj, og det blev altsaa først og fremmest dets Opgave at forberede og gennemføre Genforenin­ gen. Som allerede omtalt krævede Genforeningen Gennemførelse af en Mængde Love og selve Genforeningsloven, hvis Forhandling foran er omtalt. Men det var ogsaa en Nødvendighed at foretage Ændrin­ ger i den i 1915 gennemførte Grundlov, for at Sønderjyderne kunde faa Repræsentanter i Rigsdagen. Selve disse Ændringer og de nød­ vendige dertil hørende Ændringer i Valgloven, voldte ikke nogen som helst Vanskelighed. Alle var klare over, at Stedet ikke var her til at rejse Krav om videregaaende Ændringer hverken i Grund­ loven eller i Valgloven. Det mest spændende under alle disse For­ handlinger var, hvordan det vilde gaa med Hensyn til den i Grund­ lovens Paragraf 93 indførte Bestemmelse om, at der, naar en Grund­ lovsændring er vedtaget af to paa hinanden følgende Rigsdagssam­ linger, skal afholdes en Folkeafstemning, hvori »mindst 45 % af Vælgerne har afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning«. Selvfølgelig var der blandt Vælgerne ingen Uenighed om, at de nød-