HøretOgOplevet_1896-1920

207 og vor Taknemmelighed mod dem er selvfølgelig ikke mindre end vor Taknemmelighed mod den øvrige sønderjydske Befolkning. Thi lad mig gentage det Følelsen af i aknemmelighed maa vaøre det alt beherskende, baade Taknemmelighed mod de allierede Mag­ ter, hvis Retssans vi skylder, at Genforeningen kan finde Sted, og i ikke mindre Grad Taknemmelighed mod den Befolkning dernede, der saa trofast har holdt deres Danskhed oppe igennem mange Aar og som har givet os den moralske Ret til, at det sker, som vi nu staar saa nær ved Fuldbyrdelsen af.« Da Lovforslaget skulde gennemføres i Folketinget samme Dag, var der ikke nogen længere Tid for Ordførerne for de forskellige Partier til Forberedelse af de Udtalelser, man ønskede at frem­ sætte. Der var i Venstre Enighed om at anmode mig om at tale ved Lovforslagets første Behandling. Nogen længere historisk Rede­ gørelse for Udviklingen i de sønderjydske Landsdele i de 56 Aar, der var hengaaet siden Fredsslutningen i Kiel, hvor Hertugdøm­ merne indlemmedes i det tyske Rige, var der da heller ingen Grund til at give og blev da heller ikke fremført fra nogen Side. Min Tale lød saaledes: »Ved Fremsættelsen af nærværende Lovforslag mindede den højt­ ærede Statsminister om den Forskel, der, ogsaa fra Formens Side forøvrigt, er mellem det, der i 1865 forelaa for den da siddende Rigsdag om en Beslutning vedrørende Indlemmelsen af de 8 Sogne, og det, der her foreligger Forslag om, nemlig Indlemmelsen af de sønderjydske Landsdele. Det er ikke alene Forskellen i Formen, og for den Sags Skyld ogsaa Forskellen i Indholdet, der er saa over­ ordentlig stor, jeg kunde ogsaa udtrykke det paa den Maade, at der er selvfølgelig en overordentlig stor Forskel paa den Stemning, der baade blandt Rigsdagens Medlemmer og ude omkring i Befolk­ ningen er til Stede over for det foreliggende Lovforslag, og den, der var overfor det Forslag, som blev behandlet i 1865. Medens Bag­ grunden for det Forslag til Beslutning, der blev behandlet dengang, var den sørgelige, at Hertugdømmerne som Følge af Udfaldet af Krigen var skilt fra Kongeriget, saa der altsaa da kun var Tale om Indlemmelse af de 8 Sogne, saa er der denne Gang Tale om et Lovforslag, hvorefter der indlemmes en ret betydelig Del af det, der dengang blev tabt. Medens det var og maatte være sørgelige Betragtninger, der laa bagved de Forhandlinger i 1865, som ingen af dette Tings Medlemmer, saa vidt jeg ved, havde Lejlighed til