HøretOgOplevet_1896-1920

2 0 6

Suverænitetens Beføjelser.« Under Hensyn til dette har vi ment det berettiget allerede nu at forelægge dette Lovforslag for Rigs­ dagen. Naar man med Hensyn til Forelæggelsen ikke afventer den ende­ lige Meddelelse af den Traktat, som er bebudet at ville komme hurtigst muligt, er det, fordi iøjnefaldende praktiske Hensyn gør det ønskeligt, at den nuvalgte Fremgangsmaade følges. Ellers vilde Forholdene let kunne medføre, at den egentlige Indlemmelse af de sønderjydske Landsdele i Kongeriget vilde trække ud til efter Val­ gene, og da der baade skal foretages Folketings- og Landstingsvalg, vilde dette sige, at først et godt Stykke hen i August vilde den egent­ lige Indlemmelse kunne finde Sted. Dette vilde i mange Henseen­ der være uheldigt, ikke mindst for de sønderjydske Landsdele selv og deres Befolkning. Derfor har man valgte denne Fremgangsmaade, idet det dog er Meningen, at Kongens Underskrift paa Loven, og dermed dens Ikrafttræden først skal kunne finde Sted, naar Trak­ taten officielt er meddelt os, hvilket altsaa, jeg gentager det — er lovet hurtigst muligt. — Den Dag, hvor Kongens Underskrift meddeles, vil altsaa blive fejret som Genforeningsdagen i Aar, me­ dens jeg, som allerede nævnt, venter, at som den aarlig genkom­ mende Genforeningsdag vil den 15. Juni blive betragtet. Jeg skal endnu kun sige dette, at naar vi nu er i Stand til at forhandle om og vedtage et Lovforslag som dette, saa maa vi føle os dybt bevæ­ gede af Taknemmelighed over, at den Dag nu er saa nær, da vi staar over for den endelige Fuldbyrdelse af vort store nationale Haab, som har været stillet os i Udsigt af Magterne. Vi ved jo, hvilke Trængsler den sønderjydske Befolkning og Befolkningen heroppe i Danmark, der har følt saa dybt og inderligt med den, har udstaaet gennem Fremmedherredømmets mange og tunge Aar. Men jo større disse Trængsler har været, jo bitrere Følelsen af den nationale Sorg, som Landets og Folkets Lemlæstelse nu i to Men­ neskealdre har bragt over alle Danske, har været, des større maa vor Taknemmelighed være. Den Glæde og Taknemmelighed, som maa opfylde os, bør ikke fordunkles, men umuligt er det dog for os ikke samtidig at sende en Tanke til de mange gode og brave Danske, der har været med at bære Undertrykkelsens Trængsler, og som havde næret et Haab om at kunne komme hjem til deres eget Land ligesom Beboerne i de Landsdele, som nu bliver ind­ lemmet i Danmark. Vi føler med dem, vore Tanker følger dem,