HøretOgOplevet_1896-1920

201 at de ikke var færdige med at lange Pakkerne fra Pakvognen ud paa Perronen. Der var ikke noget med, som her i Danmark, at Stationsforstanderen raaber: »Er De snart færdige dér forude?« Det blev en hyggelig Aften i H. P. Hanssens Hjem. Han var som nævnt godt tilfreds med Resultatet af de første Valg i Sønderjylland. Dengang man med nogenlunde Sikkerhed kunde gaa ud fra, at Sønderjylland ved Fredstraktaten vilde blive indlemmet i Konge­ riget, besluttedes det af Regering og Rigsdag at nedsætte et Udvalg bestaaende af 20 Medlemmer, fem valgte af hvert af de fire politiske Partier paa Rigsdagen. Hvert af Partierne udpegede sine Medlem­ mer, og man valgte saavel Landstings- som Folketingsmænd. Jeg kom først senere ind i det paagældende Udvalg, da nogen af de af Venstre valgte Medlemmer blev Ministre i April 1920. Man var i det første Udvalgsmøde enig om, at Udvalget skulde hedde »Rigs­ dagspartiernes sønderjydske Udvalg«, og at Formaalet med Ud­ valgets Arbejde skulde være »uden besluttende Myndighed, som Mellemled mellem Rigsdagspartierne og Regeringen, at udøve en raadgivende Virksomhed ved Forberedelsen af den Lovgivning, som en eventuel Indlemmelse af Nordslesvig i Danmark vil nødvendig­ gøre«. Det viste sig, at der var Brug for mange »midlertidige« Love ved Indlemmelsen af de sønderjydske Amter i Kongeriget. Mange af de i Kongeriget gældende Love kunde selvfølgelig uden videre indføres i de sønderjydske Landsdele, men paa mange Omraader var Overgangsbestemmelser nødvendige. De paagældende Lovforslag blev naturligvis udarbejdet i Ministeriet, men blev i »Det sønder­ jydske Udvalg« Genstand for en grundig Behandling. Disse Lov­ forslag kunde jo ikke behandles paa selve Rigsdagen, saalænge Genforeningen ikke var fastslaaet i Fredstraktaten, men naar denne var fuldbyrdet, skulde Forslagene forelægges og behandles saavel i Folketing som i Landsting, og det var et ikke ringe Antal, som det viste sig nødvendigt at gennemføre, over 70. Alle Rigsdagens Med­ lemmer kendte dem imidlertid fra de Referater, der af de paagæl­ dende Partimedlemmer blev givet i Partimøderne, saa det var for saa vidt en Formalitet, omend en nødvendig Formalitet, at de skulde vedtages ved tre Behandlinger i hvert af Tingene. De Sager, der interesserede mig personlig mest, var ret naturligt Ordningen af Skolevæsenet og kirkelige Forhold. For Skolevæsenets Vedkommende gjaldt fra den tyske Tid den Bestemmelse, at der i hver Kommune var en Skolekommission. Denne Kommission havde