HøretOgOplevet_1896-1920

200 undgaaet, hvis man havde valgt denne Fremgangsmaade i Stedet for Afstemningerne i Zoner. Det betragtedes jo nemlig som givet, at i første Zone vilde der blive stort Flertal for Genforeningen med Danmark, medens det var højst tvivlsomt for anden Zones Ved­ kommende. Det er meget sandsynligt, at Grænsen vilde være ble­ vet trukket samme Sted — Skelbækken og Flensborg Fjord — som Tilfældet blev, men megen Misfornøjelse vilde være undgaaet, saa- fremt man havde ladet Kommissionen afstikke Grænsen paa Grund­ lag af de foreliggende Oplysninger m. v. Dette med Afstemningen i Zoner er for Resten det eneste Spørgs- maal, hvor jeg véd mig i Uoverensstemmelse med H. P. Hanssen. Vi havde baade før Genforeningen og efter denne et udmærket Samarbejde. Da jeg umiddelbart efter de sidste Valg i Sommeren 1920, det Valg, hvor der første Gang blev valgt Repræsentanter til den danske Rigsdag fra de sønderjydske Landsdele, var en Tur dernede for at faa oprettet Arbejdsanvisningskontorer i Byerne, havde jeg den Glæde den Dag, jeg var i Aabenraa, at træffe H. P. Hanssen paa »Hejmdaks Kontor i Aabenraa. Man var lige bleven færdig med Optællingen af Stemmerne til Rigsdagsvalgene, og H. P. Hanssen var særdeles tilfreds med Udfaldet. Han spurgte mig, hvad jeg skulde om Aftenen, og da jeg svarede, at jeg intet som helst havde at udføre udover det, jeg havde besørget, sagde han: »Saa skal De rigtignok følge med mig hjem i min private Bopæl, saa giver min Kone nok en Kop Kaffe, og vi kan ryge en Cigar.« Det blev en fornøjelig Samtale. Jeg spurgte blandt andet H. P. Hanssen om, hvordan de Embedsmænd, der var sendt ned til Sønderjylland som Post-, Telegraf- og Statsbanemænd, blev modtaget af Befolkningen. Han sagde: »Det gaar ualmindelig godt, Befolkningen opdagede jo straks, at man kunde tale med dem som med andre Mennesker. Kun een Ting forstaar man ikke: at Togene ikke afgaar præcis paa Klokkeslet fra Stationerne. Det var man nemlig vant til i den tyske Tid.« Jeg mindedes og fortalte ham om en Oplevelse, det var maaske i Aaret 1900, paa en Rejse gennem noget af Tyskland (til Paris). Da vi kørte sydpaa fra Altona Bane- gaard, saa jeg fra Kupévinduet, at der fra Pakvognen fløj den ene Pakke efter den anden ud mellem Skinnerne ved Siden af, hvor Toget kørte. Jeg tænkte ved mig selv: Det er sikkert et probat Middel til at lære saavel Togpersonalet som Stationspersonalet at rappe sig. Toget var aabenbart kørt paa Minuttet uden Hensyn til„