HøretOgOplevet_1896-1920

196 har jo i Menighedsraadet et Ansvar for, hvem vi indstiller, og hvis den af dem, der faar Embedet, ikke er tilfredsstillende for Menig­ heden, vil de jo bebrejde os det.« Da det kirkelige Udvalg af 1903 i 1906 afgav Betænkning, øgedes Interessen udover Landet for de kirkelige Frihedskrav. Der kom Anmodninger til mig fra mange Egne af Landet, og navnlig fra Jylland, om at komme til Stede og tale om de kirkelige Spørgsmaal. Det var en stor Glæde for mig paa den Maade at komme ud til Møder, hvor jeg ikke skulde holde politiske Foredrag, men frem­ lægge mit Syn paa de kirkelige Forhold saadan, som jeg i mange Aar havde set paa dem. Det var rart for mig at mærke, at der ikke alene blandt grundtvigske Folk, men ogsaa blandt kirkeligt interes­ serede Mennesker i Almindelighed var Interesse for disse Spørgs­ maal. Da den første Lov om Menighedsraad udløb, uden at der blev forelagt nyt Forslag, holdtes der ogsaa Møder forskellige Steder i Landet, bl. a. i København, hvor vi holdt et Møde i »Grundtvigs Hus«. Det var hovedsagelig Spørgsmaalet om »Tilmeldingen«. Den første Lov havde jo en Bestemmelse om, at dem, der vilde gøre Brug af deres kirkelige Valgret, skulde melde sig til Optagelse paa Valglisten. Dette vakte en ikke ringe Misfornøjelse. Det var jo, naar et Præsteembede var ledigt, at Spørgsmaalet blev brændende i Menigheden om, hvem der skulde indstilles. Paa Mødet, vi holdt i »Grundtvigs Hus«, var der blandt andre en ganske almindelig Ar­ bejder ude fra Nørrebro, som jeg ikke kendte, men som jeg forstod hørte til St. Stefans Sogn, hvor den senere Biskop i Roskilde, Axel Rosendal, dengang var Kapellan. Arbejderen kom op paa Taler­ stolen og udtalte sin Forbavselse over, at de derude ikke kunde faa Lov at bestemme, naar nu engang i nær Fremtid Sognepræsten gik af, »at vi vil have Rosendal til Sognepræst. Det er ham, vi Arbej­ dere synes om, og som vi sender vore Børn til Konfirmations­ forberedelse hos. Han har mange flere Konfirmander, og der er langt flere i Kirken, naar han prædiker, end naar Sognepræsten prædiker. Kapellanen har ikke nær saa stor en Løn som Sogne­ præsten, skønt han har meget mere Arbejde. Nu manglede det bare, at Rosendal ikke skulde blive Sognepræst, naar nuværende gaar af.« Dette med »Tilmeldingen« til de kirkelige Valglister blev som be­ kendt senere ordnet derhen, at de, der engang var optaget paa de kirkelig Valglister, ikke behøvede at melde sig paany, men blev uden videre optaget paa de nye Valglister. Derimod lykkedes det

Made with