HøretOgOplevet_1896-1920

195

Folk kan vokse til mere Forstaaelse af Samvittighedsfrihedens af­ gørende Betydning for det aandelige Livs Trivsel og i det hele taget hjælpes frem mod større aandelig Klarhed og Modenhed. Det har jo været Venstres Ære, at det hidindtil paa denne gode og sunde Maade har ført Udviklingen frem i vort Folk. Der er efter min Mening intet andet Parti end Venstre, der kan gøre dette, det radi­ kale Parti kan det ikke; maatte Venstre saa dog blive ved at være førende der, det var en Ulykke, syntes det mig, om det skulde svigte sin Opgave her! Dette Brev — skrevet i Hast og ud fra den Ængstelse, som har drevet mig Pennen i Haanden — gør ikke Krav paa noget Svar. Kun, hvis De mener, at der er Fare for, at det vil gaa i den Retning, som jeg anser for en Ulykke, og at der ikke inden for Partiet Venstre vil blive gjort noget for at hindre dette, beder jeg Dem sende mig denne Skrivelse tilbage. Men det er mit Haab, at alle mine Bekymringer i den Sag har været ganske overflødige. Saa faar De tage dette Brev som et Bud ude fra de mange Vælgeres Kreds om, at vi staar vaagne overfor Arbejdet i Fremgangslinien i den frisindede Politik, som vi jo ved, at De staar som Tals­ mand for. Med venlig Hilsen, Deres ærbødige V. Christensen .« Nogen Ændring med Hensyn til Lægfolks Adgang til at blive Præster, Frimenighedspræster og Præster, der havde gjort Tjene­ ste i Amerika, blev foretaget i det af I. C. Christensen forelagte Forslag, men de Forandringer, som V. Christensen, Mellerup, øn­ skede, blev ikke gennemført. Allerede det første Lovforslag om Menighedsraad skabte ikke saa lidt Forstaaelse af de kirkelige Frihedskrav. Jeg husker endnu, at en af dem, der i et Nabosogn blev valgt til Medlem af Menigheds- raadet, om Sommeren, da Rigsdagen havde Ferie, kom til mig og fortalte, at han var blevet Medlem af Menighedsraadet. Dette havde faaet tilsendt Ansøgningerne til Præsteembedet der. Han havde For­ tegnelsen med og spurgte mig, om jeg kendte nogen af Ansøgerne. Ler var ikke mange. Det var et lille Embede og før den ny Præste- lønningslov kom, og jeg kendte ikke nogen af dem, der havde søgt det paagældende Embede. »Det er kedeligt nok,« sagde han, »vi 13-