HøretOgOplevet_1896-1920

192 var enige med mig i mit Standpunkt gaaende ud paa, at Friheds­ lovene inden for Kirken var et Krav om Mindretallets Ret til i aande- lige Spørgsmaal at ordne sig, som de selv mente at kunne tage An­ svaret for. Rundt omkring fra hele Landet fik jeg Henvendelser under Behandlingen af de kirkelige Love om Bevarelsen, og mulig Udvidelse, af Mindretallenes Ret, hvad angik de kirkelige For­ hold. En af disse Henvendelser, vel nok den mest udførlige og velbegrundede, modtog jeg i 1920 fra Valgmenighedspræsten Villads Kristensen i Mellerup. Han skrev til mig: »Hr. Folketingsmand Jensen-Sønderup. Grunden til, at jeg ulejliger Dem med denne Skrivelse, er Kirke­ ministerens Forslag til Lov om Afhjælpning af Præstemanglen. Det Punkt i nævnte Forslag, som bestemmer, at de, der efter Forslaget faar Præsteembede i Folkekirken, skal være villige til at aflægge Folkekirkens Præsteløfte, har fyldt mig med Bekymring, fordi jeg ser paa det som et Tilbageskridt, der vil blive en tung Anstødssten for mange frisindede Mennesker inden for Venstre, ikke mindst inden for de grundtvigske Præsters Kreds. Mange af os — jeg taler selv af smertelig Erfaring — har følt dette Præsteløfte som et Tryk, og som noget der besværede vor Samvitighed, ikke fordi vi følte os i Uoverensstemmelse med det lutherske, men fordi vi syn­ tes, at den Form, under hvilken vi blev forpligtet paa det, ikke var redelig. Medens Rationalister og Subjektivister aflagde det uden Betænkning — en Mand som Morten Pontoppidan (ham ellers ufor­ talt) synes jo, at det er udmærket, fordi det jo skal fortolkes, og Biskoppen siger til Ordinanderne, at de maa fortolke det, alt det de vil — saa er der jo mange gammeldagstroende Mænd, der staar paa Daabspagtens Grund, og som er saa gode Lutheranere, som nogen er det i dette Land, der har følt sig saa tynget af dette Løftes Uredelighed (efter deres Opfattelse), at det har hindret dem i, eller i hvert Fald i høj Grad gjort det besværligt for dem, at gaa ind i den Præstetjeneste i Folkekirken, som de gerne vilde virke i. Ja, dette kender De jo lige saa godt, som jeg gør det. De ved jo, at dette Løfte har været med til at føre en Mand som Pastor Søren Anker-Møller ud af Folkekirken, ligeledes Pastor M orten Larsen. Maa jeg, som en Begrundelse for at jeg, der jo ikke hører til de kendte Navne, skriver til Dem om denne Sag, kortelig for­ tælle, hvor megen Tynge den bragte mig. Jeg var 32 Aar, da jeg