HøretOgOplevet_1896-1920

191

faa rettet en Henvendelse til Undervisningsministeriet om, at kun Dansk, Skrivning og Regning skulde være obligatoriske Fag i Skolen. Dette blev som bekendt aldrig gennemført. Paa det kirkelige Omraade var det navnlig den størst mulige Fri­ hed for Præsterne og Menighederne, jeg lagde mig i Selen for at faa gennemført. Paa dette Omraade var jeg desværre ikke enig med Kultusminister — senere Kirkeminister — I. C. Christensen, der ikke lagde Skjul paa, at han var Folkekirkemand for ikke at sige Statskirkemand til Fingerspidserne. Der var jo ikke faa Lejlig­ heder, hvor vi brød en Lanse, navnlig i Partimøderne, forøvrigt ogsaa undertiden i Folketingssalen ved Forhandlingerne om de kirke­ lige Love. Gennemførelsen af den første Lov om Menighedsraad, et Spørgsmaal, der var rejst allerede før Systemskiftet, ligesom ogsaa Indførelsen af borgerligt Ægteskab, gav især Anledning til Debatten om de kirkelige Frihedskrav. Jeg hørte til dem, der var ængstelige for at give Menighedsraadene Indflydelse paa de rent kristelige Sager. Det lykkedes da ogsaa ved den første Lov om Menighedsraad at undgaa dette. Det var forøvrigt saa meget lettere, som den første Lov om Menighedsraad i højere Grad blev en Lov om Valg af et kirkeligt Udvalg — det kirkelige Udvalg af 1903 — end om Menighedsraadenes Opgaver iøvrigt, omend Menigheds- raadenes Indstilling af Præster selvfølgelig blev bevaret. Desværre kom jo efterhaanden i de senere Love om Menighedsraad Spørgs- maalet om deres Indflydelse i de rent kristelige Spørgsmaal mere og mere i Forgrunden. Som et Vidnesbyrd om I. C. Christensens Indstilling kan nævnes, at hans Motivering for Valgmenighedernes Ret til at benytte Sognekirkerne var den, at det gik lettere at ophæve en Valgmenighed, naar den ikke havde sin egen Kirke, hvad jo var fastsat i Loven af 1866. Under Forhandlingen i Folke­ tinget henviste I. C. Christensen til Valgmenigheden i Mellerup, der paa det Tidspunkt i længere Tid havde været uden Præst. I- C. Christensen mente aabenbart, at saafremt de ikke havde haft egen Kirke i Mellerup, vilde Valgmenigheden være bleven opløst. Dette foranledigede forøvrigt Folketingsmand Moestrup, der den Gang boede i Mellerup og var Medlem af Valgmenigheden dér, til at give I. C. Christensen et meget bestemt og afvisende Svar. Moestrup sagde: »Den ærede Minister skal ikke bekymre sig for Mellerup Valgmenighed. Det skal vi nok selv ordne.« Der var heldigvis mange, omend ikke Flertallet i Venstre, der