HøretOgOplevet_1896-1920

16

skulde Ejerne betale Afløsningssummen paa een Gang, medens alle øvrige fik den fordelt paa det i Loven bestemte Aaremaal. Det var maaske meget praktisk, men havde voldt megen Misfornøjelse blandt Tiendeyderne, der ikke forstod, hvorfor Ejere af de smaa Ejen­ domme skulde behandles anderledes end Ejere af de større Ejen­ domme. Jeg havde den Tilfredsstillelse, at den ene af Venstres Ord­ førere ved Finanslovsbehandlingen, Christopher Hage, efter Mødets Slutning kom og ønskede til Lykke, »det gik jo godt,« sagde han. Det var iøvrigt ogsaa en Tilfredsstillelse, at Ministrene, dengang de tog Ordet for at svare paa de mange Forespørgsler og Udtalelser, der var fremkommet under Finanslovsbehandlingen, ogsaa svarede mig. Der afholdtes, dengang i hvert Fald, altid Partimøder i Venstre- reformpartiet en Time før Mødet i Tinget skulde begynde. Men no­ get videre Stof til Forhandling i disse Møder var der ikke; det før­ ste Partimøde i Venstrereformpartiet, som jeg har nogen Erindring om havde særlig Interesse, var dengang, der henimod Afslutningen af Finanslovsforslagets første Behandling skulde vælges Medlemmer til Finansudvalget. At de tidligere Medlemmer af Finansudvalget burde genvælges, var der Enighed om; men der var i Løbet af Som­ meren 1896, foruden Valget i Nørresundby, der jo ikke afstedkom nogen Forandring i Venstrereformpartiets Stemmetal, afholdt yder­ ligere to Suppleringsvalg, ved hvilke der tilførtes Valggruppen to nye Medlemmer. Dette medførte, at Venstrereformpartiet kunde vælge en Mand mere til Finansudvalget, og ved det paagældende Partimøde skulde vi altsaa vælge en ny Mand. Mange blev bragt i Forslag, og I. C. Christensen, der ledede Mødet, selv om Sofus Høgs­ bro var Partjets Formand, sagde: »Det er bedst, vi straks gaar til skriftlig Afstemning.« Vi fik Stemmesedler omdelt og skrev et Navn, ingen af de foreslaaede fik Flertal, og da I. C. Christensen kund- gjorde Resultatet af Afstemningen, sagde han: »Der omdeles nye Stemmesedler til et Navn, og der kan igen denne Gang stemmes frit; hvis ingen faar Flertal ved denne anden Stemmeafgivning, stemmer vi tredie Gang, og da er der kun et Valg mellem de to, der har flest Stemmer.« Dette medførte, at Stemmeafgivningen i anden Omgang ikke var saa spredt som i første Omgang, men endnu havde ingen opnaaet Flertallet. Vi gik derfor til tredie Afstemning med Valg imellem de to, der havde de fleste Stemmer. Den ene af disse var Adler Alberti, og han sejrede i tredie Omgang. Men