HøretOgOplevet_1896-1920

DE FØR STE AAR PAA R IGSDAGEN

Er man nyt Medlem af Folketinget og tilmed kommen ind i Tinget i en Valgperiode, er det ikke saa let at gøre sig gældende. Jeg havde faaet at vide, dels at jeg jo burde holde, hvad man kalder en »Jom­ frutale«, og dels, at man ikke burde vente forlænge med at blive indtegnet som Taler. Dette tog jeg til Efterretning og forlangte Or­ det hos Formanden en af de første Dage, efter at Finanslovens før­ ste Behandling i Begyndelsen af Oktober Maaned var paabegyndt. Enhver af os, der var indtegnet som Taler paa den lange Liste, som Formanden ret hurtigt fik skrevet op, var jo interesseret i, hvornaar Turen kom til os. Helt let at beregne var det ikke, men en Dag, hvor jeg regnede med, at det blev min Tur, kom Jensen Bælum, noget efter at Mødet var begyndt, hen til mig og sagde: »Ja, du maa belave dig paa, at du skal tale i Eftermiddag, jeg har været hos Formanden — det var gamle Sofus Høgsbro — og bedt om, at du maatte blive fri til i Morgen, men han sagde: Nej, han skal tale i Dag som sidste Taler, vi kan ikke afbryde Mødet saa tidligt efter de mange Talere, der er indtegnede.« Det kom derfor ikke som nogen Overraskelse for mig, dengang Formanden gav mig Ordet. Det var slet ikke saa let at finde paa noget at holde Tale om, jeg var klar over, at noget af Talen burde handle om, hvad Vælgerne i Nørresundbykredsen ønskede. Det var paa et saa tidligt Tidspunkt, at der ikke var Tale om Anlæg af Privatbaner eller andre Spørgs- maal af Betydning for Kredsen, og jeg valgte derfor at begynde med at tale om Pontonbroens Frigivelse. Det kostede dengang fem Øre at gaa over Pontonbroen og selvfølgelig betydeligt mere for Vogne. Det varede for Resten mange Aar, inden Pontonbroen blev frigivet. Men saa havde jeg et Spørgsmaal, som jeg var betydeligt bedre hjemme i: det var Spørgsmaalet om Tiendeafløsningen, Tien­ den var blevet afløst i Sønderup-Suldrup Kommune efter den da­ gældende saakaldte frivillige Tiendeafløsningslov. Man havde fra Ministeriets Side gennemført denne paa den Maade, at hvor Ejen­ dommenes Tiendekapital kun udgjorde 12 Kroner eller derunder,