HøretOgOplevet_1896-1920

178

som Begrundelse. Det var efter hans Mening en Nødvendighed, at man gennem den danske Gesandt i Berlin undersøgte Sagen og fik Bekræftelse paa, at mine Udtalelser var rigtige. Jeg havde ganske vist talt med vor Gesandt under mit Ophold i Berlin. Jeg fandt det nemlig rigtigt at hilse paa ham, navnlig da det var en tid­ ligere Indenrigsminister, der var paa Besøg — hvilket han jo let kunde faa at vide — og derfor sagde jeg til H. P. Hanssen, at jeg ansaa det for bedst, at jeg gik op til Grev Moltke, den senere Udenrigsminister i Danmark, som dengang var vor Gesandt i Berlin. H. P. Hanssen var enig med mig i, at jeg burde gaa op til den danske Gesandt, men bad mig udtrykkelig om ikke at nævne noget som helst om, at jeg havde talt med ham. Jeg var derfor afskaaret fra at nævne noget som helst om mine Samtaler med H. P. Hanssen om Hjemløsespørgsmaalet. Hvorvidt Grev Moltke var forbavset over, at jeg ikke havde nævnt noget som helst om dette Spørgsmaal, ved jeg ikke. Det er da ogsaa muligt, at Udenrigsministeriet i sin Hen­ vendelse til Gesandtskabet i Berlin ikke har nævnt noget om, hvad der var Anledningen til, at det danske Udenrigsministerium bad ham undersøge, om der fra tysk Side vilde blive rejst Indvendinger imod, at Spørgsmaalet om de Hjemløses Fritagelse for tysk Militær­ tjeneste blev ordnet som af H. P. Hanssen foreslaaet. Det tog for­ øvrigt lang Tid med denne Undersøgelse. Jeg havde i et Møde i Venstrereformpartiet gjort Rede for Resultatet af min Rejse, og navnlig for min Samtale med H. P. Hanssen. Da det trak i Lang­ drag med Sagen, og man ikke i Landstingsudvalget kunde afvente Resultatet af Udenrigsministeriets Undersøgelse i Berlin, gik Lov­ forslaget om Indfødsret til Folketinget, uden at det omhandlede Spørgsmaal om Meddelelse af dansk Indfødsret til de Hjemløse blev berørt i selve Loven, men Sagen laa derfor ikke stille. I et lukket Møde paa Rigsdagen rettede Formanden for Venstrereform­ partiet, I. C. Christensen, Spørgsmaal til Udenrigsminister Scavenius om, hvad der blev ud af Sagen med de Hjemløses danske Indfødsret. Scavenius svarede noget om de Vanskeligheder, der var forbundet med Sagens Løsning, men stillede dog i Udsigt, at naar Ministeriet var færdig med sine Overvejelser, vilde der blive forelagt Rigsdagen et særligt Lovforslag, der, saafremt det blev vedtaget, formentlig vilde løse Spørgsmaalet. Han kunde ikke undgaa at skønne, at der var almindelig Sympati paa Rigsdagen for at hjælpe de Hjemløse til dansk indfødsret og derved fri dem for tysk Militærtjeneste.

Made with