HøretOgOplevet_1896-1920

177

De ved, til første Behandling i Landstinget, og jeg vil gerne, at De taler med Formanden for Udvalget: Landstingsmand P. Bojsen, Gedved, om Sagen. Skønt det i og for sig ikke vedrører Arbejds­ anvisningen, kan det nok have sin Interesse her at fortælle lidt om, hvad Resultatet af det omhandlede Spørgsmaal om Indfødsret til de Hjemløse førte til. Jeg opsøgte P. Bojsen og satte ham ind i, hvad det drejede sig om, og navnlig da hvad H. P. Hanssen havde fortalt mig under mit Ophold i Berlin. P. Bojsen bad mig om at komme til Stede ved et Udvalgsmøde, som han vilde sammenkalde til, naar han havde faaet aftalt med Indenrigsministeren, hvad Tid det passede ham at komme til Stede. P. Bojsen mente, at der ikke var noget til Hinder for, at jeg gav Møde i Udvalget, da det var en saa ekstraordinær Sag, der var Spørgsmaal om, selvom det var lidt uden for det almindelige, at en Folketingsmand gav Møde i et Landstingsudvalg. P. Bojsen gav mig Meddelelse om, hvad Dag og Klokkeslet det omhandlede Udvalgsmøde skulde afholdes, og jeg indfandt mig sammen med de øvrige Udvalgsmedlemmer i det Væ­ relse i Landstinget, hvor Udvalget holdt Møde. Indenrigsministeren kom, som han havde lovet, til Stede ved Mødet sammen med Uden­ rigsminister Scavenius. Efter at P. Bojsen kort havde sagt, hvilke Spørgsmaal der skulde behandles, sagde Indenrigsministeren, at han haabede, at man ikke havde noget imod, at han havde taget Uden­ rigsministeren med, da det jo var et vanskeligt Spørgsmaal, der i høj Grad berørte vort Forhold til Nabolandet Tyskland. Jeg holdt et lille Foredrag, hvori jeg gav Oplysning om, hvad der havde givet Anledning til min Rejse, og gjorde udførligt Rede for, hvad H. P. Hanssen havde fortalt mig om hans Samtaler med den tyske Inden­ rigsminister og Forsvarsminister, og hvad disse havde svaret paa hans Spørgsmaal om de Hjemløses Indkaldelse til tysk Militær­ tjeneste. Ove Rode sagde ikke noget som helst i Udvalgsmødet. Det var stadig væk Scavenius, der førte Ordet, og det var let at skønne, at han ikke saa med særlig Velvilje paa Spørgsmaalet om at give de Hjemløse Indfødsret i Danmark, for at de kunde slippe for at gøre Militærtjeneste i Tyskland. Det hjalp ikke, at jeg henviste til H. P. Hanssens Beretning om hans Samtaler med de to tyske -Ministre, hvoraf det jo tilstrækkelig tydeligt fremgik, at der ikke fra tysk Side vilde blive nogen som helst Vanskelighed ved at ordne Spørgsmaalet paa den af H. P. Hanssen angivne Maade. Han sagde, at man fra Udenrigsministeriet ikke kunde bruge min Beretning Hørt og oplevet 12