HøretOgOplevet_1896-1920

164 Amtmændene ikke søgte om Tilladelsen, men, naar de kom til Kø­ benhavn, kom op i indenrigsministeriet og sagde: Ja, nu er jeg her, jeg haaber, jeg har Ministerens Tilladelse til at gøre denne Rejse. Det faldt mig derfor let at skrive privat til Amtmændene og anmode dem om at foretage de fornødne Skridt til i de Byer, hvor de boede, at samle Repræsentanter for Byraadene og stedlige Arbejdsløsheds­ kasser til en Forhandling om Oprettelse af et Arbejdsanvisnings­ kontor paa Stedet. Det lykkedes paa denne Maade at faa oprettet Arbejdsanvisningskontorer i alle større Byer, og efterhaanden ved Henvendelse til Byraadsformændene ogsaa at faa Arbejdsanvisnings­ kontorer i de øvrige Byer. Det var Bestyrelserne, der antog Lederne af de oprettede Arbejdsanvisningskontorer. For de mindre Byers Vedkommende var Arbejdet som Leder af Kontoret af saa ringe Omfang, saa det ikke kunde blive et Levebrød for Lederen. Det var som Regel en Mand, der havde andet Erhverv ved Siden af. I mange Tilfælde var Lederen ikke alene arbejdervenlig, men mer eller mindre fremtrædende i Fagforeningsarbejdet, og dette var efter min Mening og Erfaring en Fordel for Vedkommende. Han var i hvert Fald i Praksis kendt med de paagældende Forhold og derved i Stand til at udføre Anvisningen tilfredsstillende saavel for Arbejdsgiverne som for Arbejderne. Efterhaanden lykkedes det for mig ved Rejser rundt til Arbejds­ anvisningskontorerne at lære saa godt som alle Lederne at kende personlig. De var i Virkeligheden alle særdeles interesserede i det dem overdragne Arbejde. Dertil bidrog ogsaa, at jeg med Inden­ rigsministerens Samtykke fik Bemyndigelse til at indbyde samtlige Ledere af Arbejdsanvisningskontorer til Møde i København. Ved dette Møde gjorde jeg naturligvis Rede for Arbejdsanvisningens For- maal og dens Udførelse i Praksis. Der blev paa Mødet stillet en Mængde Spørgsmaal, som jeg besvarede saa godt, jeg kunde. Ogsaa dette bidrog til Forstaaelsen af Arbejdsanvisningens Betydning. Det var en Tilfredsstillelse for mig at lede Centralarbejdsanvisnings­ kontoret i København. Jeg fik som Medhjælp ved Ledelsen af dette Kontor en tidligere Typograf, Forretningsfører Hvidtfeldt, der ud­ nævntes som Kontorchef under Centralarbejdsanvisningen. Allerede straks efter min Udnævnelse havde jeg antaget som Privatsekretær en Dame: Frk. Anna Nielsen, der senere blev udnævnt til Fuld­ mægtig hos Arbejdsanvisningsdirektøren, efterhaanden som det blev nødvendigt at antage mere Personale paa Arbejdsanvisningsdirek