HøretOgOplevet_1896-1920

154

Vanskeligheder. Man mente indenfor Flertallet, at naar man regnede med 3% pCt. aarlig Rente, var man paa den sikre Side, noget man saa meget tryggere kunde gaa ud fra, som man naturligvis regnede med, at den opsparede Kapital ikke skulde anbringes i Værdipapirer alene, men i høj Grad laanes ud til almennyttige Foretagender, ikke mindst til sundhedsfremmende Foranstaltninger og delvis til Op­ førelse af billige Lejligheder til Arbejdere. Dette var, som det fremgik af de gennem Udenrigsministeriet modtagne Oplysninger, med stort Held anvendt i Tyskland. Nu er man vel tilbøjelig til at sige, at en Rigsforsikringsfond paa knapt 100 Millioner Kroner ikke vilde betyde ret meget sammenlignet med de Beløb, man nu om Dage anvender i lignende Øjemed. Men selv Skeptikere vil vist indrømme, at det havde været en Lykke for Landet, om vi paa den Maade havde fremmet Sparsommeligheden og Opsparingen af Ka­ pital her i Landet. Et Mindretal bestaaende af: Ravn, Rørdam, Stauning og Søren­ sen, kunde ikke gaa med til Indførelsen af Invaliditets- og Alder­ domsforsikringen, men stillede Forslag om en Udvidelse af den gældende Understøttelseslovgivning, saaledes at de, der blev uar­ bejdsdygtige i en tidligere Alder, og som ikke var formuende, skulde have Adgang til en Understøttelse, som i hvert enkelt Tilfælde blev at fastsætte i Forhold til Vedkommendes Trang. Mindretallet be­ mærker udtrykkeligt i dets Betænkning, at det »herved ikke er ude­ lukket, at en Opnaaelse af en vis høj Alder kan skabe en uafbevise- lig Formodning om Arbejdsudygtighed, saaledes at Retten til Under­ støttelse, saafremt Trang og øvrige Betingelser, der maatte opstilles eller ere til Stede, indtræder, naar den paagældende har naaet den fastsatte Alder.« Et enkelt Medlem af Kommissionen: Falbe Hansen, der iøvrigt var Tilhænger af Indførelse af Forsikringsprincippet, mente, at man skulde begynde med frivillig Forsikring, ogsaa mod Invaliditetstilfælde. Dette kunde efter hans Mening danne en Over­ gang til Indførelse af obligatorisk Forsikring. Den ved Socialreformen af 20. Maj 1933 under Socialminister Steincke indførte Ordning indfører jo paa en Maade Forsikrings­ princippet i vor Lovgivning, for saa vidt som det er en almindelig Betingelse for Opnaaelse af de Goder, der er sikret Befolkningen gennem den nævnte Socialreform, og den paalægger jo ogsaa Ar­ bejdsgiverne at yde Bidrag til Invalideforsikringen. Man har for saa vidt .ikke været saa ængstelig for at indføre Tvangen, som man

Made with