HøretOgOplevet_1896-1920

153

tage en Beregning, men Grundbeløbet skulde altsaa være ens for alle. Da den »tvungne« Indbetaling af Præmier skulde begynde ved 18-Aarsalderen og vedvare i 15 Aar, medførte denne Ordning, at en ikke helt ringe Kapital blev opsparet i den Rigsforsikringsanstalt, som Flertallet foreslog at oprette. Ganske vist skulde Invaliditets­ pensionen udbetales til alle, der havde indbetalt Præmier, naar Invaliditet indtraf (efter to Aars Forløb), men for den Del af Be­ folkningen, der ikke var forsikringspligtig — og det var jo det første Aar kun de 18-aarige — skulde den gældende Sociallovgiv­ ning fremdeles opretholdes. Der vilde altsaa gaa mange Aar, inden den Sum, der aarlig skulde udbetales, vilde udgøre noget større Beløb, omend selvfølgelig stigende Aar efter Aar. Først naar de Attenaarige efter 47 Aars Forløb fyldte de 65 Aar, vilde Alderdoms­ forsikringen begynde at virke, og selvfølgelig vilde det Beløb, der skulde udbetales aarligt, stige Aar for Aar, indtil Tilgangen af 65- aarige opvejes af dem, der udgaar som døde. Nu lyder det lidt mærkeligt, at der dengang blev indvendt imod Flertallets Forslag om Indførelse af Forsikringsprincippet, at der vilde blive opsparet for store Kapitaler. Selv fra dem, der iøvrigt var Tilhængere af Forslaget om Indførelse af almindelig Folkefor­ sikring, kunde man undertiden høre Betænkeligheder ved, at der opsparedes en saa stor Kapital som omkring ved 80 Millioner Kro­ ner, hvilket Beløb omtrentlig svarede til, hvad Teknikerne havde beregnet, der vilde blive opsparet i Løbet af den Tid, som vilde medgaa, inden Forsikringen »hvilede i sig selv« eller med andre Ord, at Renten af den opsparede Kapital svarede til den aarlige Udgift. Indenfor det Flertal, der holdt paa Forsikringsprincippet, var der, som allerede nævnt, ikke Enighed om dets Udførelse i Praksis. Nogle mente, at hver eneste Forsikring skulde beregnes for sig saaledes, at saafremt vedkommende Forsikrede døde uden at blive Invalid eller forinden 65-Aarsalderen, skulde Arvingerne have Krav paa hel eller delvis Udbetaling af det opsparede Beløb, Andre, og da navnlig Professor Harald Westergaard, var ængstelig for den Forandring i Pengenes Værdi, som kunde fremkomme som Følge af Verdenspengesituationen. Westergaard foreslog, som det ogsaa ses af Betænkningen, at man skulde prøve at finde noget i Retning af »Kapitelstakst« til Udmaaling af den Pension, der skulde ud­ betales. Ogåaa Beregningen af Rentefoden voldte selvfølgelig sine