HøretOgOplevet_1896-1920

140

bytte det kommunevalgte Landsting med et Landsting, valgt af de ældre Folketingsvælgere. Forslaget kom hurtigt til anden og tredie Behandling i Folketinget. Ved anden Behandling var det ret natur­ ligt Ordføreren (Slebsager), der førte Ordet, men selvfølgelig talte ogsaa de andre Partiers Ordførere. Ved tredie Behandling talte for­ uden Odførerne ogsaa adskillige andre Medlemmer. Højre var — jeg havde nær sagt — som sædvanlig uenige og havde foruden Hammerich adskillige, der tog Ordet for at klargøre deres Stilling til Forslaget. Grundlovsforslaget gik derefter til Behandling i Landstinget, der dog ikke forhastede sig med Behandlingen. Første Behandling fandt Sted i Landstinget den 8. og 9. Januar 1913, altsaa straks efter juleferien. Landstingsmand Piper var Ordfører for Højre. At han gik imod Lovforslaget, var en Selvfølge. Højre havde dengang et Blad i København, der hed »Vort Land«. Deri var der kort før Jul offentliggjort et helt nyt Grundlovsforslag. Det er betegnende, at Piper i sin Tale i Landstinget ganske vist nævner det i Bladet fremsatte Forslag, men dog ikke gaar særlig ind for dette. Han har aabenbart ikke været helt tilfreds med det. Ogsaa Grev Friis, Friisenborg, talte, men mest bemærkelsesværdig var dog den 87- aarige Estrups Tale. Man kan vel ikke sige, at det var en kraftig Tale, for han havde ikke Kræfter til at tale ret højt, men han førte et efter mit Skøn udmærket Forsvar for Landstinget af 1866. Han havde jo selv været med til at lave dette Forslag, og det er beteg­ nende for hans Syn paa Forfatningsforandringen i 1866, at han nu i sin Tale slog fast, at al den Tale, som man igennem mange Aar havde ført om det privilegerede Landsting, efter hans Mening ikke havde noget paa sig. Det var ikke noget Privilegium, der blev givet de højstbeskattede i 1866, men en Forpligtelse til at være med til at vælge Mænd, som man kunde vente vilde se besindigt paa Sagerne. Der var jo tilmed fastsat Bøder for dem, der ikke mødte personligt og afgav deres Stemmer, saafremt de ikke havde lovlig Undskyldning herfor. Edvard Brandes, der sad i Landstinget som Repræsentant for de Radikale, talte selvfølgelig ogsaa, vittigt og causerende, som han kunde det, og førte et Forsvar for det kom­ munevalgte Landsting, men det bedste Forsvar for dette blev i Virkeligheden ført af Socialdemokraten Harald Jensen. Han gjorde opmærksom paa, at han, skønt han egentlig holdt paa Etkammer­ systemet, udmærket kunde slutte sig til Regeringens Forslag om at