HøretOgOplevet_1896-1920

139

Pladser i Tinget. Det blev Folketingsmand Slebsager, den senere Trafikminister og Handelsminister, der blev Venstres Ordfører under Behandlingen af Sagen. At det blev ham og ikke I. C. Christensen, der blev Venstres Ordfører, havde maaske sin Grund i, at I. C. Christensen ikke var helt tilfreds med, at Ministeriet havde kas­ seret hans Kongstanke om at gennemføre Grundlovsændringerne i to Tempi, altsaa først en Forandring af Valgmaaden til Folketinget, og dermed i Forbindelse staaende Ændringer, for senere at fore- slaa de nødvendige Ændringer med Hensyn til Valgmaaden til Landstinget. Om I. C. Christensen allerede paa det Tidspunkt var imod de foreslaaede Bestemmelser om at lade de kommunale Raad vælge Landstinget, tør jeg ikke udtale mig om. I saa Fald har han holdt sin Opfattelse for sig selv. Første Behandling varede i tre Dage, Lørdag, Mandag og Tirsdag. Efter Slebsager talte paa Social­ demokratiets Vegne: Borgbjerg; Rode paa de Radikales Vegne og Ellinger paa de Konservatives Vegne. Borgbjerg holdt paa Etkammer­ system, og at Rode, der jo tidligere havde fremsat Forslag til Grund­ lovsændring, vilde foretrække at holde sig til 5.-Juni-Grundloven af 1849, kan ikke forundre nogen, ejheller, at Ellinger som Ordfører for de Konservative foretrak en Aldersgrænse for Landstingsvalg i Stedet for det foreslaaede Kommunevalg, kan forbavse nogen. Det er jo iøvrigt ikke Hensigten her at give en Fremstilling af, hvad der under Førstebehandling af Grundlovsforslaget blev fremført fra de forskellige Taleres Side. Iøjnefaldende er det, at de Kon­ servative har saa mange af deres Medlemmer i Ilden. Det er et Vidnesbyrd om, hvor vanskeligt det faldt for dette Parti at gaa imod Regeringens Grundlovsforslag. Efter første Behandling blev der selvfølgelig nedsat et 15 Mands Udvalg til videre Behandling af Forslaget. Til dette Udvalg valgtes af Venstre: Pinstrup, Slebsager, Carl Sørensen, R. Nielsen, Effer- søe, Mølgaard Nielsen, Nørgaard og Johannes Jensen; af Social­ demokratiet: Borgbjerg, H. Rasmussen og Jessen; af de Radikale: Zahle, Rode og J. Andersen samt af de Konservative: Hammerich. Udvalget arbejdede ret hurtigt, allerede 6. December samme Aar afgav det sin Betænkning. Betænkningen viser, at hele Udvalget med Undtagelse af Repræsentanten for de Konservative: Hamme­ rich, anbefaler Regeringsforslagets Gennemførelse med enkelte, nær­ mest formelle Ændringer. I Betænkningen oplystes det dog, at der, hvad angaar Valg til Landstinget, har været forhandlet om at om

Made with