HøretOgOplevet_1896-1920

124

Ministrene Enighed om, at det var ønskeligt, at Tronskiftet kunde foregaa samme Dags Eftermiddag paa traditionel Vis fra Altanen paa Christian den Syvendes Palæ paa Amalienborg, omend vi nærede nogen Betænkelighed med Hensyn til, hvorvidt det kunde blive almindelig bekendt i Byen, at Højtideligheden vilde finde Sted. Der skulde jo helst være en talrig Forsamling af Folk paa Amalienborg Plads, naar Udraabelsen af Christian den Tiende til Konge fandt Sted. For Anders Nielsens og mit Vedkommende svandt Betænkeligheden dog straks, da vi paa det korte Stykke Vej fra Amalienborg op gen­ nem Frederiksgade blev standset af adskillige, os ubekendte, Per­ soner, der maa have kendt os, og som spurgte, hvornaar Højtide­ ligheden skulde foregaa. Vi var klare over, at der var Folk nok, som gerne vilde bringe denne Nyhed videre. Som aftalt ved Forhandlingerne med Kronprinsen om Morgenen afholdtes Statsraad i Kronprinsens Palæ paa Amalienborg Klokken 11 Fmd. Statsraadet begyndte med, at Konseilspræsidenten, under Henvisning til, at Ministeriet var udnævnt af Kong Frederik den Ottende, stillede sin og de øvrige Ministres Porteføljer som Ministre til Raadighed. Kronprinsen svarede, at han var klar over, at han stod frit med Hensyn til Valget af Ministerium, men at han ogsaa vidste, at hans Fader havde mødt Ministeriet med megen Tillid, og at der for Konseilspræsidentens Vedkommende gennem mange Aar, ogsaa før Ministeriets Dannelse, havde været et personligt Venskabs­ forhold. Det var derfor hans Ønske, at Ministeriet vilde fortsætte, og at Tillidsforholdet mellem hans Fader og Ministeriet maatte blive overført paa ham og fortsat blive bevaret. Konseilspræsidenten tak­ kede og gav paa samtlige Ministres Vegne Tilsagn om, at vi vilde fortsætte. Blandt de Sager, der forelaa til Afgørelse i Statsraadet, er der særlig Grund til at nævne Kronprinsens Udtalelse i Anledning af det af Kultusminister Jacob Appel forelagte Forslag til Affattelse af Kirkebønner for Kongehusets Medlemmer. Da Appel havde læst Forslaget, hvori Kronprins Frederik og Prins Knud selvfølgelig var nævnt, sagde Kronprins Christian: »Er det nødvendigt, at de nævnes, de er jo endnu saa unge.« Det gjorde dybt Indtryk paa mig og sik­ kert paa alle Ministeriets Medlemmer at høre denne Udtalelse, saa- vel selve Maaden, den blev sagt paa, som det, at Taarerne trillede ned ad hans Kinder, da han sagde det. Appel gjorde opmærksom paa, at Prinserne Frederik og Knud nu ikke blot var Kronprins