HøretOgOplevet_1896-1920

125

parrets Sønner, men Landets Kronprins og Prins Knud, og derfor bøjede den vordende Konge sig, det var let at se, at det var med en vis Resignation. Der var som sædvanlig ansat Møde i Folketinget til den 15. KL 1, og i Landstinget til Klokken halvto. Ministeriets Medlemmer vilde være til Stede ved disse Møder, uanset at der selvfølgelig ikke skulde foretages andet, end at Formændene vilde give Meddelelse om Kong Frederiks Død, og Ansættelse af et nyt Møde for begge Tings Med­ lemmer i Folketingssalen til samme Dag Klokken fire, hvor der skulde gives Meddelelse om Tronskiftet. Mødet i Folketinget be­ gyndte dog først Klokken halvto af Hensyn til, at Landstingets Møde var sat til dette Tidspunkt. I Folketinget udtalte Formanden, I. C. Christensen: »Kong Frederik den Ottende er død. Som et Lyn er Budskabet om Kongens Sygdom kommet over os. Vi haabede, at han var kommen over sin haarde Sygdom, og at han nu kom hjem med friske Kræf­ ter, men Døden har gjort en brat Ende paa vort Haab. Kong Frederik den Ottende har kun regeret i faa Aar, og i flere Henseender have disse været vanskelige. Stærke politiske Brydnin­ ger og Partikampe prægede Tiden. Kong Frederik vilde imidlertid ikke være Konge for et Parti, men for det hele Folk, og denne Vilje udtrykte han baade i Ord og Gerning. Alle Partier her i Salen kunne vidne herom. Vi have alle set, hvorledes det var en Glæde for Kongen at samle alle Partier om sig og færdes mellem dem, fordi de alle hørte til det Folk, som han elskede, og som det var hans Livs Stolthed at staa i Spidsen for. Der er mange blandt os, som var med hin skønne Sommerdag paa Fredensborg, da Konge­ parret havde samlet den danske Rigsdag og det islandske Alting hos sig. Kongen sagde da gentagne Gange, at denne Dag var den skøn­ neste i hans Liv, fordi han stod midt iblandt sine Folk, og vi følte, at disse Ord kom fra hans Hjerte. Han elskede de to Folk, hvis Konge han var, og det var hans Hjertes Trang at medvirke til, at Samlingens Aand maatte faa Magt hos dem begge. Vi have alle mærket Kong Frederiks dybe Kærlighed til vort Folk, og derefter ville vi ogsaa som Folkets Repræsentanter ønske, at hans Navn maa bevares i kært Minde, baade hos denne Slægt og hos den, der følger efter. . Men fra den Afdøde vender vore Tanker sig i denne Stund til hans Nærmeste, til Hendes Majestæt Enkedronningen, til Konge