HolgerBegtrupsLevned_II

72 unge begavede Mænd, som ikke delte Lærernes kristelige og folkelige Grundtanker, og som drev den Sport at sætte Lus i Skindpelsen ved at agitere for deres radikale fri­ tænkerske Meninger blandt deres skikkelige Kammerater. — Jeppe Aakjær har nylig i sine Erindringer givet en god Prøve paa, hvorledes de bar dem ad dermed. Denne Tilgang af »fremmede Elementer« blev især stærk, efter at Bjørnstjerne Bjørnson i Efteraaret 1887 havde været Skolens Gæst i nogle Dage. — Han kom hjem fra Udlandet for at aabne en Kamp imod den Brandesianske Lære om »fri Kærlighed« og havde i dette Øjemed udarbejdet sit bekendte Foredrag om »Engifte og Mangegifte«, som han i den følgende Vinter holdt rundt omkring i Danmark. — Moralen i dette Foredrag var nogenlunde tiltalende for kristne Mennesker, skønt Digterens Forkyndelse deraf var temmelig uvederhæftig. — Da Bjørnson nu fra gammel Tid var en personlig Ven af Ludvig Schrøder, fik han Lyst til at holde Generalprøve paa sin Tale i Askovkredsen, og da han meldte sig som Gæst sammen med sin Hustru, var det en Selvfølge, at han blev modtaget med fuld Honnør. Hans Indtog paa Askov Højskole foregik under Sang og Klang. Alle vi Unge var naturligvis henrykte over at komme i Selskab med den store Digter, der bedre end nogen anden havde talt til vort Ungdomssind med sine herlige Sange og Fortællinger. Og de Ældre vandt han straks ved sin aabne Vedkendelse af de fælles Minder fra det grundtvigske Tids­ rum i hans Liv. — Det er ikke for meget sagt, at vi alle gik i en Festrus, saa længe han færdedes iblandt os. — Jeg slugte hvert Ord af hans Mund og kunde længe efter ordret gengive de fri Oversættelser af Victor Hugos Digte, som han deklamerede for os. Men denne Fejring paa Askov af den fritænkerske Digter vakte ikke alene Forargelse hos alle Pietister i Landet, den