HolgerBegtrupsLevned_II

71 hjem fra Vejen Station til Askov, sprang den kolde Sved pludselig frem paa min Pande ved Tanken om, at min Deltagelse i denne Sag muligvis kunde skade vor Skole. Men jeg var ikke ene om a t bære Ansvaret for Askov Højskoles Holdning i den politiske Kamp. Jeg maatte snarere opfattes som en Fribytter, der optraadte for egen Regning, efter at Skolens Forstander, Ludvig Schrøder, i 1886 havde ladet sig vælge til Landsthingsmand. — Jeg havde selv tilskyndet ham dertil, fordi jeg troede, det vilde gavne Folkets Sag, at Højskolens første Mand lod sig høre paa Thinge. Men Schrøders Rigsdagsvirksomhed fik i Virkeligheden altfor ringe Betydning. — Højres Førere, der troede, at han var en rød Radikaler, overfaldt ham haanligt, da han første Gang tog Ordet i Landsthingssalen, og dette forbløffede ham i den Grad, at han siden sad temmelig tavs under Thingets Forhandlinger. — Han manglede al­ deles den Slagfærdighed, der krævedes af en Politiker i hine Kampaar. — Det eneste, han udrettede ved sin fireaarige Rigsdagsvirksomhed, var vistnok at overbevise sine Mod­ standere om, at han var et fredsommeligt og forstandigt Menneske, der satte saglig Forhandling højt over de politiske Tyrefægtninger, som dengang var i Vælten. Som den flittige Arbejder, Schrøder altid var, brugte han Opholdet i København til at sætte sig ind i Byens Storhandel og Industri og udarbejdede paa Grundlag af disse Studier nogle Foredrag om »Danmarks Hjælpekilder og Nærings­ veje«, som han holdt hjemme paa Skolen og siden lod trykke i en Bog. Men dette kunde paa ingen Maade opveje det Tab, som det var for Askov Højskole, at dens Forstander og ypperste Ordfører i fire Aar var fraværende i den halve Skoletid. Og Skaden, det voldte, føltes desmere af os alle, fordi netop de sidste Aar af Firserne blev en særlig vanskelig Tid for os i aandelig Henseende. Der begyndte nemlig blandt vore Elever at optræde nogle