HolgerBegtrupsLevned_II
64 Den vittige Uffe Birkedal skrev i den Anledning en Om digtning af første Vers i Grundtvigs Sang om Kong Farao, der kom til at lyde saaledes:
Scavenius var en ugudelig Krop, Han sagde: det varer for længe Med Matzen at slide de Højskoler op, Thi stryger vi fluks deres Penge. Ja, stryg deres Penge trods folkelig Snak, Saa faar vi da endelig Has paa det Rak! — Det skulde han sige saa sagte, Man veed ikke, hvad man kan magte.
Tilskuddet til den udvidede Højskole i Askov blev ogsaa stærkt nedsat paa de provisoriske Finanslove. Men herpaa blev der bødet ved gode Venners Hjælp. — Allerede ved Skolens Udvidelse i 1878 var der dannet en saakaldt »Dansk Højskoleforening« med Kredse over hele Landet til Ind samling af aarlige Bidrag til Skolens Drift. Denne Forening blev nu genoplivet, og jeg blev sat til at være Forretnings fører for den. — Min bedste Medhjælper ved Indsamlingen var min gamle Bekendt fra Odense, Grosserer Chr. Faber, der rejste over hele Landet som Agent for et Par store københavnske Firmaer. Hans mærkelig sammensatte Natur viste sig nu i, at han, da det kneb for Askov Højskole, tog en Slags Agentur op for den ved Siden af de andre, han havde. — Naar han kom til en Købstad for at samle Be stillinger til sine Firmaer, talte han bagefter med sine Kunder om det aandelige Arbejde, der blev gjort paa Høj skolerne, og fik virkelig mange Købmænd til at tegne sig for Bidrag til »Dansk Højskoleforening«. — Jeg rejste sam tidig til Møder for Sagen i Byerne og paa Landet. Stundom optraadte vi i Fællesskab, og vi opnaaede paa den Maade at skaffe Askov Højskole en privat Støtte paa over 10.000 Kr. aarlig. Paa disse Indsamlingsrejser talte jeg ofte om Højskolens
Made with FlippingBook