HolgerBegtrupsLevned_II

63 Latin ogsaa blandt oplyste Kristne. — Jeg havde da ogsaa den Oprejsning, at Thorvald Elmquist en Snes Aar efter Slaget i Aalborg uopfordret sagde til mig, at han nu var enig med mig i de Betragtninger, som dengang havde saaret ham. Jeg har kun det Ar i min Samvittighed, at jeg nøjedes med dette lille Tilløb til at stille det kristelige Livssyn i Belysning af Nutidens Tænkning. Jeg rørte flygtigt ved en Opgave, som jeg vist burde have taget op for Alvor, og det er kun en halvgod Undskyldning, a t jeg i Virkeligheden manglede Evne til at løse den med tilstrækkelig aandelig Kraft. Naar jeg opgav det, hang det ogsaa sammen med, at der var en anden stor Sag, som lagde stærkt Beslag paa mig i de følgende Aar. Det var Kampen for det folkelige Selv­ styre, der naaede sit Højdepunkt, da Estrup i 1885 anden Gang udstedte en provisorisk Finanslov og dermed slog en Kløft mellem Regeringen og Folkethingets Flertal, som holdtes aaben lige til 1894. I mine første Askovaar laa min politiske Interesse i Dvale, men nu blussede den op med forøget Kraft. Nu, syntes jeg, Landet stod saaledes i Vaade, at alle sande Folkevenner maatte forene sig om at slaa den lovløse Regering til Jorden. — Spørgsmaalet om Højskolernes Forhold til Politiken blev brændende som aldrig før, og Estrupperne gjorde selv deres til at drive Højskolemændene frem til Deltagelse i den politiske Kamp ved at udpege dem som Regeringens Fjender. Professor Matzen rejste Landet rundt og advarede Folk mod Højskolerne, der i hans Øjne var Arnesteder for Radi­ kalismen, som æggede til Oprør mod »den lovlige Øvrighed«. — Jacob Scavenius strøg Bevillingerne til de Skoler, hvis Lærere traadte stærkest frem i Kampen mod det provisoriske Styre, og nedsatte Tilskuddet til andre Skoler, som mis­ tænktes for at være venstresindede.