HolgerBegtrupsLevned_II

21 er saa velkendt, at jeg ikke behøver at omtale den nærmere. — Vi to blev allerede ved vort første Møde inderlig gode Venner, som vi da har vedblevet at være indtil denne Dag. — Han var den Gang slet ikke klar over sit Livsmaal. Men han ejede det levende, søgende Menneskesind, som straks drog mig til ham, og som endnu er Sjælen i hans rige Virk­ somhed. En anden af Askoveleverne, som jeg lagde særlig Mærke til, var Hans Peter Hanssen fra Nørremølle. — Han var dengang kun tyve Aar gammel, men optraadte dog med Kalot paa Hovedet, fordi han i en heldig Stund havde mistet sit lyse Haar og derfor var blevet kasseret som tysk Soldat, mens det senere groede rask frem igen. — Det var en frejdig ung Mand med udmærkede Evner og et klart Maal for sin kommende Livsgerning. Naar han paa sit friske Sundevedsmaal talte om den danske Sag i Sønderjylland, havde han altid en lyttende Kreds omkring sig. — Jeg skal ikke forsøge at tegne noget Billede af denne store Folke­ fører i hans Ungdom. Det har han selv gjort bedst i sine nylig udkomne Erindringer. Jeg vil nøjes med at sige, at han ad personlig Vej, som altid har været den virksomste paa mit Sind, førte mig ind i den sønderjydske Sag og siden har været min Mærkesmand, hvor det gjaldt den folkelige Side af Kampen for Danskheden ved Lande­ grænsen. Allerede Aaret efter mit Komme til Askov fik han mig i Pinsen 1883 til at gøre en Rejse til Sundeved og Als, hvor jeg hos Nis Nissen i Nordborg holdt Foredrag om Ansgar og nød den Ære at blive standset midt i Talen af en preussisk Gendarm, mens Nissen senere fik en Bøde af Herredsfoged Klinker for Brud paa Politiloven. — Denne Oplevelse bragte mig i god Føling med vore Landsmænds Kaar under det fremmede Herredømme. Men det dybeste Indtryk af Danskernes Liv syd for