HolgerBegtrupsLevned_II

182 Gavn, at vore Elever er voksne Mennesker, som møder fri­ villig og kan rejse igen, hvis de ikke synes om at være hos os. — En tvungen Statshøjskole vilde være det værste Vrængbillede af, hvad vi stræber efter. Under disse gunstige Forhold har vi haft gode ydre Be­ tingelser for vort Arbejde, som først og fremmest gaar ud paa at danne en aandelig Forening af alle med hyggeligt Præg af Hjemliv, som det kan arte sig, hvor der daglig sid­ der saa mange Mennesker sammen. — Dertil har det især hjulpet os her paa Frederiksborg Højskole, at vi Lærere altid har dannet et trofast Vennelag. — Jeg maa ogsaa have Lov til at sige, at min Kone som Husmoder har sin store Del i, at det er lykkedes for os. Men det vigtigste af alt er dog, hvad den fælles Aand gennem Ord og Sang har udrettet til inderlig Enhed mellem Gamle og Unge. Denne Sammenknytning af Sjælene under Aandens Magt er en Opgave, som intet Menneske kan løse ved sin egen Kraft. Overfor den maa vi, der er Ledere og Ordførere, føle os som Tjenere, der ikke kan undvære Delagtighed i Fælles­ livet, hvis vi skal gøre Gavn med vor større eller mindre Dygtighed som Skolemænd. Jeg har altid hævdet, at en Kreds af Lærere, som lever i fuld aandelig Forstaaelse med hinanden, gør mere Nytte i Folkehøjskolen, selv om de ikke enkeltvis er særlig frem­ ragende, end et Korps af udmærkede begavede Mænd, som hver kun gaar efter sit eget Hovede. — Ud fra dette Syn paa Sagen har jeg valgt mine Medarbejdere. Og paa det Grundlag tør jeg sige, at vi har levet godt sammen. Men det hænder naturligvis, a t en Lærer faar Lyst til en Virksomhed, hvori han selv kan blive den ledende. — Saa- ledes er det ogsaa sket for os, at nogle af vore Medarbejdere i Aarenes Løb er udvandret for selv at rejse nye Skoler. Klodskov , som var til saa megen Nytte ved det praktiske Anlæg af Frederiksborg Højskole, fik efter Systemskiftet i