HolgerBegtrupsLevned_II

181 det skal gaa. Men naar man paa Aabningsdagen staar om­ givet af de mange unge Mennesker, synes jeg altid, at Bekym­ ringerne svinder for Livets Virkelighed. Nu gælder det kun i Guds Navn at tage fat, saa godt vi kan, paa Samlivet med dem. Hver af dem bærer jo i sig en lille Verden med Præg af de Hjem, som de kommer fra, og møder gerne med store Forventninger, i god Tro til, hvad vi har at give dem. — I de første Dage er de fleste af dem dog lidt tavse og trykkede. De føler sig sky i de ny Forhold med saa mange Fremmede rundt omkring sig. Nogle længes stærkt efter Hjemmet, som de maaske for første Gang har forladt. — Dette føles ogsaa som en Tyngsel af os Lærere, og vi maa anstrenge os for at faa Liv i de døde Vande. Men heldigvis hjælper de Unge selv snart til, at der kommer et friskere Røre iblandt dem. — Ved Spisebordet, hvor der den første Dag hersker en høj­ tidelig Tavshed, pibler Munterheden allerede den næste Dag frem i smaa Udbrud af Latter, og inden Ugen er omme, syder det med livlig Snak over alle Bordene. Naar disse Livsytringer melder sig, kan der for Husfaderen opstaa en anden Bekymring. Vil den gode Tone ikke blive brudt under det fri Samvær? — Jeg har mange Gange tænkt paa, hvor mærkeligt det er, at hundrede unge Mennesker, som bærer paa saa mange Lidenskaber og Lyster, ikke gaar over Stregen, som naar Søen rører sig for Vind og Strøm. Det er dog ikke helt let at holde en saadan Samling af Sjæle og Kroppe bundne under en Husorden, der paa en fri Skole aldrig kan gennemføres ved Tvang fra oven. Men hertil har vi altid faaet en uundværlig Hjælp af de mange retskafne unge Mennesker, der kommer fra gode oplyste Hjem. Uden deres Støtte var Højskolelivet næppe muligt at føre, da vi paa ingen Maade vil gøre det til et Kaserneliv med militær Tugt. Alt maa gaa for sig under fri Former. Ingen af Ele­ verne maa frygte deres Lærere. Vi skal fremfor alt være gode Venner med hinanden. — Herved er det naturligvis til meget