HolgerBegtrupsLevned_II

153 Paa Frederiksborg Højskole fik vore Otte-Dages-Møder endnu mere Liv og Fylde, da det efter nogle Aars Forløb lykkedes mig at faa min Ungdomsven Helge Hostrup til Medarbejder derved. — Han var dengang Forstander for Vejlby Højskole ved Aarhus. Men han gjorde os den store Tjeneste at flytte over til os i de otte Dage med sin Kone og deres voksne Døtre. — Dette Samvirke blev til megen Glæde for begge Parter. Hans Taler om nordiske Digtere, om den klassiske Kunst paa det kongelige Theater i forrige Aarhundrede og lignende Emner fik i Københavnerne en Tilhørerkreds, der passede som Handsken til Haanden. Især slog det stærkt an, hvad han fortalte om sin Far, og med de dramatiske Forestillinger, han sammen med sin Kone og Døtre gav af Hostrups Komedier. — Da Digteren Hostrup selv var Københavner, og da mange af hans Lystspil foregaar i københavnske Omgivelser, var det jo ogsaa naturligt nok, at det glædede vort Selskab at faa dem at høre af de bedste For­ tolkere. Nutidens jævne Hovedstadsborgere kan godt endnu kende »deres egne Vindeverre« deri. — Vi oplevede saaledes en hel lille Genfødelse af Hostrups Muse, og hvad hun skæmtende fortalte os, stod i den bedste Samklang med Livet paa vor Skole, der i andre Henseender bygger saa me­ get paa gamle Hostrups aandelige Arv. Det var tydeligt nok en Glæde for Helge Hostrup at give Gæsteroller her ved Hillerød, hvor han havde levet i sin Barndom. Og det førte til, at vi tilsidst enedes om helt at slaa vore Pjalter sammen. Han solgte sin Højskole i Jylland og flyttede i 1920 til Frederiksborg Højskole som fast Lærer hos os. — Dette Samarbejde, som strakte sig over de sidste fem Aar af min Forstandertid, høstede jeg personlig stort Udbytte af. — For hans Vedkommende førte det ham ind i et Menighedsliv, som styrkede hans Lyst til at blive Præst. Og dette Ønske opfyldtes omsider trods de Vanskeligheder, som hans fremskredne Alder voldte. — Nu sidder han som